Casa Consistorial
Balkonen for chupinazo, på en barokfacade fra 1752 med de tre klassiske søjleordener oven på hinanden. Og her synges »Pobre de mí« ved midnat den 14.

Otte hundrede og halvtreds meter, to minutter og et års venten. Hvad der sker hver dag fra den 6. til den 14. juli, og hvorfor festen oprindelig blev holdt i oktober.
🎧 På ruten Tyreløbet, San Fermín og Plaza del CastilloSanfermines er ni dage, ikke et løb. Men løbet er det, der forklarer dem: otte hundrede og halvtreds meter, der bliver tilbagelagt på to eller tre minutter, og som byen venter på et helt år. Denne guide fortæller dig, hvordan det hele fungerer, strækning for strækning og dag for dag.
Det hele begynder ved middagstid den 6. juli fra balkonen på rådhuset: en raket, der springer, mens et menneskehav brøler nedenfor med tørklæderne løftet højt. Ordet kommer af »chupín«, det folkelige navn for raketten.
Råbet er tosproget ligesom byen: »Pamploneses, pamplonesas, ¡Viva San Fermín!, Iruindarrak, iruindarrok, gora San Fermin!« – længe leve San Fermín, først på spansk og så på baskisk. Og i det øjeblik ryger titusindvis af røde tørklæder, som indtil da er bundet om håndleddet, op om halsen på samme tid.
Helgenen bor i San Lorenzo-kirken, i et ottekantet barokkapel, der blev opført mellem 1696 og 1717 alene for at vogte over ham. Hver 7. juli bliver han båret ud på skuldrene i procession gennem calle Mayor.
Og en oplysning, der overrasker: den hellige Fermíns festdag faldt den 10. oktober, med regn og kulde, mens kvægmarkedet og tyrefægtningerne blev holdt om sommeren. I 1591 besluttede byen at samle det hele og flytte fejringen til den 7. juli på grund af det gode vejr. Den rent praktiske ændring opfandt Sanfermines.
Balkonen for chupinazo, på en barokfacade fra 1752 med de tre klassiske søjleordener oven på hinanden. Og her synges »Pobre de mí« ved midnat den 14.
Her bor helgenen, i et ottekantet kapel bygget alene til ham. Herfra udgår processionen den 7. juli, og encierro begynder få minutter væk, på cuesta de Santo Domingo.
Download appen og oplev Pamplona offline, når du vil. Gå turen Tyreløbet, San Fermín og Plaza del Castillo med en lokal guide i øret.
Læs mere om Viavoy →Det begynder på cuesta de Santo Domingo. Præcis klokken otte lyder en raket, porten åbnes, og seks tyre plus de stude, der leder dem, styrter op ad skråningen. En anden raket melder, at der ikke er noget dyr, der er sakket bagud, hvilket er den farligst tænkelige situation.
Denne første strækning er en af de hårdeste: næsten tre hundrede meter med en stigning, der skubber på, med glat underlag og tyrene samlet og friske. De garvede løbere siger det sådan: her løber man ikke foran tyren, man overlever.
Så følger rådhuspladsen og Mercaderes-svinget, et skarpt sving til højre, hvor tyrene skrider ud og ofte falder mod hegnet. Det er det mest fotograferede sted og et af de mest uforudsigelige.
Derefter calle Estafeta: tre hundrede meter lige ud uden sving at gemme sig i. For mange løbere er det her det rigtige encierro, strækningen, hvor det sværeste bliver gjort, og det er ikke at flygte, men at stille sig foran tyren og løbe på højde med den et par meter, mens man afmåler dens tempo.
Og slutningen: Telefónica-strækningen, callejón, den smalle gyde, der pludselig bliver trangere – hvor løberne hober sig op i bunker – og indgangen til sandet i tyrefægterarenaen. I alt omkring otte hundrede og halvtreds meter og to eller tre minutter.
Det er gratis at løbe, og man skal ikke tilmelde sig, men der er regler, og der gives bøder: man skal være myndig, må ikke være beruset, må ikke løbe i modsat retning, må ikke have rygsæk eller pakker med og må ikke tage billeder eller video, mens man løber. Politiet fjerner dem, der ikke overholder reglerne, fra ruten, før raketten lyder.
Det hvide og røde stammer ikke fra middelalderen: det blev populært i 1930'erne, da de første peñas, byens festklubber, tog det til sig, og hele byen kopierede idéen. Traditionen tilføjer, at det røde minder om den hellige Fermíns martyrium – han fik halsen skåret over.
Kvinder har kunnet løbe uden begrænsninger siden 1974: indtil det år forbød en kommunal vedtægt det udtrykkeligt. Derfor er der ikke en eneste kvinde blandt de nitten figurer på Encierro-monumentet.
Det, som næsten ingen kender til, er encierrillo: eftermiddagen før bliver tyrene flyttet i stilhed og i mørke fra indhegningerne ved Gas til dem ved Santo Domingo, uden publikum, der råber, og med tomme gader. Det er det stik modsatte af encierro.
Og festen slutter ikke med løbet: der er tyrefægtning om eftermiddagen i den samme arena – den tyr, der løber klokken otte, er den, der bliver kæmpet med senere – gigantes y cabezudos, kæmpefigurerne og storhovederne, om formiddagen, peñas og charangas, blæserorkestrene, hele dagen, og Riau-Riau, den mest omstridte og oftest aflyste begivenhed af dem alle.
Her begynder det hele: præcis klokken otte lyder raketten, og porten åbnes. Næsten tre hundrede meter op ad skråningen med tyrene samlet og friske.
Her slutter encierro. En af verdens største målt i pladser: tyve tusind mennesker i en by med to hundrede tusind indbyggere. Med busten af Hemingway ved siden af.
Fra den 6. til den 14. juli, altid på de samme datoer. De begynder med chupinazo (raketten, der åbner festen) ved middagstid den 6. fra rådhusets balkon og slutter ved midnat den 14. med »Pobre de mí«, der bliver sunget med stearinlys på den samme plads. Encierro (tyreløbet) bliver løbet hver morgen klokken otte, fra den 7. til den 14.
Mellem to og tre minutter. Det er omkring otte hundrede og halvtreds meter fra porten på cuesta de Santo Domingo til sandet i tyrefægterarenaen. Kortere tid, end det tager at læse denne guide, og det er det, byen venter på et helt år.
Cuesta de Santo Domingo, i begyndelsen, fordi det er næsten tre hundrede meter med en stigning, der skubber på, med glat underlag og tyrene samlet og friske. Og Mercaderes-svinget, hvor tyrene skrider ud og ofte falder mod hegnet. Den sidste callejón også, fordi løberne hober sig op i bunker der.
Ja, det er gratis, og man skal ikke tilmelde sig, men der er regler, der giver bøder: du skal være myndig, må ikke være beruset, må ikke løbe i modsat retning, må ikke have rygsæk eller pakker med og må ikke tage billeder eller video, mens du løber. Politiet fjerner dem, der ikke overholder reglerne, fra ruten, før raketten lyder.
Det er ikke en officiel uniform, og det stammer ikke fra middelalderen: det blev populært i 1930'erne, da de første peñas (byens festklubber) tog det hvide tøj med rødt bælte og rødt tørklæde til sig, og hele byen kopierede idéen. Traditionen tilføjer, at det røde minder om den hellige Fermíns martyrium – han døde ved at få halsen skåret over.
Siden 1974, da den kommunale vedtægt, der udtrykkeligt forbød det, blev ophævet. Siden da har de løbet uden begrænsninger, selv om de stadig er i mindretal. Derfor er der ikke en eneste kvinde blandt de nitten figurer i naturlig størrelse på Encierro-monumentet: skulpturen skildrer også en tid.
Flytningen af tyrene eftermiddagen før hvert encierro, fra indhegningerne ved Gas til dem ved Santo Domingo. Den foregår i stilhed, næsten i mørke, uden publikum, der råber, og med tomme gader: det er det stik modsatte af encierro, og meget få udefra kender til den.
Fordi byen i 1591 flyttede den på grund af vejret. Den hellige Fermíns festdag faldt den 10. oktober, med regn og kulde, mens kvægmarkedet og tyrefægtningerne blev holdt om sommeren. Man besluttede at samle det hele den 7. juli, og den rent praktiske flytning opfandt uden at ville det Sanfermines.
Download Viavoy og gå gennem Pamplona offline, når du vil.

Læs videre



