Du går gennem en meget høj hesteskobue af mursten, og larmen fra gaden forsvinder: der åbner sig en firkantet, stille gård omgivet af trægallerier i tre etager med et springvand i midten. Det er det eneste nasridiske købmandsherberg på hele Den Iberiske Halvø, der er bevaret i sin helhed, det er mere end syv hundrede år gammelt, og der er gratis entré. Midt i Granadas handelskvarter, og næsten ingen går ind.
Et herberg for købmænd
En alhóndiga var et handelsherberg: nedenunder lagerrum og stalde til varerne og dyrene; ovenpå, i gallerierne, de værelser, hvor købmændene sov. Det fungerede på én gang som hotel, lager, toldsted og børs og var en grundpille i middelalderhandelens infrastruktur.
Dets arabiske navn var al-Funduq al-Yadida, »det nye herberg«, og det blev bygget i 1300-tallet. Af det ord, funduq, kommer to spanske ord, der stadig bruges: alhóndiga og fonda. På en tid, hvor Granada handlede med Genova, Maghreb og det halve Europa, var bygninger som denne forretningens knudepunkt.
Forestil dig det fyldt: baller af silke, muldyr, mænd fra halvdelen af Middelhavet, der købslår under gallerierne, en vagt ved porten og varerne under lås og slå. Hele byens økonomiske liv gik gennem steder som dette.
Det overlevede, fordi det blev ved med at gøre nytte
Det oplagte spørgsmål er, hvorfor netop denne bygning er bevaret, når næsten hele det nasridiske Granada er forsvundet. Svaret er, at den hele tiden har været i brug. Efter erobringen blev den lager og kuldepot – deraf det nuværende navn – derefter komediegård i 1500-tallet og senere lejekaserne.
Den sidste anvendelse var lige ved at gøre det af med den. I begyndelsen af 1900-tallet var den et halvt forfaldent hus med familier stuvet sammen indenfor og butikker bygget op ad murene, og der blev endda talt om at rive den ned. Den blev erklæret nationalmonument i 1918 og restaureret bagefter.
Lektien gentager sig over hele Spanien: de bygninger, der overlever, er ikke de mest værdifulde, men dem, der fandt en ny funktion. Mezquita i Córdoba blev reddet, fordi den blev katedral; denne bygning blev reddet, fordi den blev fyldt med kul.
Gå ikke glip af
Det eneste hele nasridiske herberg
Der findes ikke et andet på hele Den Iberiske Halvø. Syv hundrede år gammelt og gratis entré.
Fra funduq kommer »fonda« og »alhóndiga«
To spanske ord, der stadig bruges, stammer fra det arabiske navn på denne type bygning.
Et kullager, og derfor står det her endnu
Det blev reddet, fordi det blev ved med at gøre nytte: kul, komediegård og lejekaserne.
Det var tæt på at blive revet ned
I begyndelsen af 1900-tallet var det en ruin med familier stuvet sammen indenfor. Det blev erklæret monument i 1918.
Sådan passer det ind i dit besøg i Granada
Den ligger i calle Mariana Pineda, to minutter fra calle Reyes Católicos og fem fra katedralen og Det Kongelige Kapel. Det er et stop på ti minutter midt i handelskvarteret, og folk går forbi uden at se den.
Lige over for, på den anden side af gaden, ligger Alcaicería, den gamle silkebasar, der blev genopbygget i 1800-tallet efter en brand. I dag er det en gade med souvenirbutikker og meget lidt originalt, men den giver en idé om det handelsnet, der omgav denne bygning.
Der er gratis entré, og du kan bare gå ind i gården. Bygningen huser som regel kontoret for Granadas byorkester og offentlige kontorer, så adgangen er begrænset til gården og de nederste gallerier, og det er netop dem, der er at se.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan undgik den nedrivningshakken, da alt arabisk faldt?
Den var tæt på at gå tabt, skal du vide. I begyndelsen af det tyvende århundrede var den et halvt forfaldent kæmpehus med familier stuvet sammen indenfor og butikker klistret op ad murene, og den kunne sagtens være endt med at blive revet ned. Den blev erklæret nationalmonument i 1918, staten købte den, og den store arkitekt, der passede på Alhambra, Leopoldo Torres Balbás, restaurerede den med omhu og fjernede alt det, man havde bygget oven på den. Takket være den indsats står den der stadig i dag. Nogle gange bliver kulturarven reddet med et nødskud.
Og hvad hed den egentlig i sin tid?
På arabisk var den al-Funduq al-Yadida, noget i retning af »det nye herberg«. Og se, hvilken arv: af det ord, funduq, har vi fået to, som vi bruger uden at tænke over det, alhóndiga og også fonda, det så spanske ord for et sted med mad og senge. Pudsigt, ikke? Det elegante arabiske navn gik tabt, men roden lever videre, hver gang nogen siger, at de bor på en fonda.
