I 1957 gik Turia over sine bredder og lagde Valencia øde. Løsningen var at lede floden uden om mod syd og lade det gamle leje ligge tomt tværs gennem byen. Statens plan var at gøre det til en bymotorvej. Byen sagde nej, gik på gaden med sloganet »el llit del Túria és nostre i el volem verd« (Turias flodleje er vores, og vi vil have det grønt) og vandt. I dag er flodlejet en sammenhængende park på ni kilometer uden biler, der forbinder middelalderens bymure med havet. Det er det bedste, Valencia har, og det koster ingenting.
De atten broer, der krydser haven, er de samme, som krydsede floden. I dag går du på græs under broer fra 1500-tallet.
Oversvømmelsen i 1957, og hvad der kom bagefter
Natten til den 14. oktober 1957 kom Turia ned med en uhyre vandmængde og brød igennem flere steder. Vandet stod mere end to meter højt i mange gader i centrum, rev broer med sig, efterlod snesevis af døde – det officielle tal blev stærkt omdiskuteret – og ødelagde hele kvarterer. Det var den katastrofe, der definerer det moderne Valencia.
Svaret var Plan Sur: at flytte flodlejet flere kilometer syd for byen gennem en kunstig kanal på mere end tolv kilometer. Arbejdet blev afsluttet i 1969, og det gamle leje lå tørt tilbage og krydsede bykernen som et tomt ar på ni kilometer.
Det officielle projekt ville fylde det med asfalt: en motorvej ind til byen. Beboernes modstand var massiv og holdt ved i årevis, med sloganet »el llit del Túria és nostre i el volem verd« malet overalt. I 1976 gav regeringen sig, og flodlejet blev udlagt til grønt område. Det er et af de få tilfælde i Spanien, hvor en borgerbevægelse har vendt en statslig plan af det omfang.
1
📍 Passeig de l'Albereda, 30
En glaskuppel, der hvælver sig over bassiner og palmer midt i selve parken. Den er tegnet af José María García de Paredes, som også stod bag Nationalauditoriet i Madrid, og glasset blev beregnet, så lyset skulle kastes tilbage fra vandet og op til loftet i foyeren: indenfor sitrer et genskin af vand, et nik til floden, der ikke længere løber her.
2
📍 Strækning 12 i haven
Halvfjerds meter kæmpe, der ligger på ryggen, hvor hver fold er blevet til en rampe eller en rutsjebane. Den blev bygget af falla-kunstnere med de samme teknikker som de monumenter, der brændes i marts, og ideen er, at børnene skal lege lilleputter. Den er gratis, kræver ingen reservation og lukker ved middagstid om sommeren, fordi overfladen bliver så varm, at den brænder.
3
📍 Flodlejets nordlige ende
Den fornemme port i middelalderens bymur, på det sted, hvor haven begynder at slå en bue om den gamle bydel. Dens sale gemte malerierne fra Pradomuseet under Den Spanske Borgerkrig. Oppefra ser du flodlejet bugte sig og forstår med ét byens form: den historiske bykerne indenfor og den grønne ring udenom.
Hvad der er langs de ni kilometer
Atten strækninger, hver med sin egen karakter.
Haven er delt op i nummererede strækninger, som hver er tegnet af et forskelligt hold, og det giver den en variation, som parker planlagt i ét hug ikke har. Der er fyrreskove, rosenhaver, fodboldbaner, atletikbaner, en dam med ænder, områder med træningsredskaber og kilometervis af cykelsti og løberute.
Broerne er det mest overraskende. De atten, der krydser den, er de samme, som krydsede floden, nogle fra 1500- og 1600-tallet, med deres små helgenkapeller og deres skulpturer: Pont del Real, Pont de la Trinitat, Pont de Serrans. Du går under dem, på græs, og følelsen af at være på bunden af en flod er der hele tiden.
I den vestlige ende ligger Parc de Capçalera med en sø og en kunstig bakke; i den østlige ende fylder Ciudad de las Artes den sidste strækning. Midt imellem er Palau de la Música og Gulliver de to stop, som næsten alle gør.
Og der er én ting, du bør have i baghovedet: parken ligger under gadeniveau, i læ for trafik og larm, og temperaturen er lavere end på asfalten ovenover. I august gør det den til det eneste sted i centrum, hvor man kan gå midt på eftermiddagen.
4
Pont de l'Assut de l'Or
📍 Sidste strækning, Ciudad de las Artes
Calatravas skråstagsbro med en enkelt hvid, skrå pylon på 125 meter, som er byens højeste punkt. Den bærer brobanen med kabler fra kun den ene side, og det giver den silhuetten som en harpe. At gå over den ved solnedgang med spejlbillederne af anlægget nedenunder er et af de smukkeste syn i Valencia.
5
L'Umbracle
📍 Ciudad de las Artes y las Ciencias
Et udsigtspunkt med haveanlæg under hvide buer, med middelhavsplanter og udsigt oppefra over anlægget. Det er den gratis og mindst besøgte del af Ciudad de las Artes, fungerer som botanisk promenade og bliver om aftenen til terrassebar. Et godt sted at forstå anlæggets skala uden at betale for en billet.
6
📍 Flodlejets ende
Valencias opera og den højeste bygning i anlægget, med sin metalplade på to hundrede meter, der svæver over konstruktionen. Den markerer slutningen på turen gennem flodlejet og stedet, hvor haven bliver til en hvid by. Du går rundt om den udenfor, mellem vandfladerne.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor løber floden Turia ikke længere gennem Valencia?
Fordi den blev ledt uden om efter oversvømmelsen den 14. oktober 1957, der satte byen under mere end to meter vand i mange gader og efterlod snesevis af døde. Den såkaldte Plan Sur byggede en kunstig kanal på mere end tolv kilometer, der fører floden syd om byen, og arbejdet blev afsluttet i 1969. Det oprindelige leje lå tørt tilbage tværs gennem bykernen, og det er dét, Jardín del Turia i dag fylder.
Er det rigtigt, at Jardín del Turia skulle have været en motorvej?
Ja. Det officielle projekt fra tresserne ville gøre det tomme flodleje til en motorvej ind til byen. Beboernes modstand var massiv og holdt ved i årevis, med sloganet »el llit del Túria és nostre i el volem verd« – Turias flodleje er vores, og vi vil have det grønt – malet over hele Valencia. I 1976 gav regeringen sig, og flodlejet blev udlagt til grønt område. Det er et af de få tilfælde i Spanien, hvor en borgerbevægelse har vendt en statslig plan af det format.
Hvor lang tid tager det at komme gennem Jardín del Turia?
På cykel omkring fyrre minutter fra ende til ende i roligt tempo for dens ni kilometer. Til fods tager hele turen omkring to en halv time, så det fornuftige er at vælge en strækning: den fra Palau de la Música til Gulliver-parken og derfra til Ciudad de las Artes samler det vigtigste på omkring tre kilometer og klares på fyrre minutter til fods.
Hvor lejer man en cykel i Valencia?
Der er en offentlig bycykelordning med stationer over hele byen og snesevis af private cykeludlejninger, mange af dem samlet i den historiske bykerne og ved nedgangene til flodlejet. En udlejning for en hel dag koster som regel under ti euro. Valencia er flad, har et omfattende net af cykelstier, og selve haven fungerer som en cykelmotorvej uden biler: det er nok den by i Spanien, hvor det er nemmest at komme rundt på cykel.
Hvad skal man se i Jardín del Turia?
Gulliver-parken, en kæmpe på halvfjerds meter, der ligger ned, er rutsjebane det hele og er gratis; Palau de la Música med sin glaskuppel over bassinerne; de atten historiske broer, der krydser den, nogle fra 1500- og 1600-tallet, og som du går under; Parc de Capçalera med sin sø i den vestlige ende; og Ciudad de las Artes y las Ciencias, der fylder den sidste strækning. Alt sammen uden at forlade flodlejet eller krydse en eneste gade.
Er Jardín del Turia sikker om natten?
De midterste strækninger er oplyste og meget befærdede til sent, med folk, der løber og går tur på næsten alle tider, og de giver ingen problemer. Enderne, især den vestlige, bliver mere øde om natten, og her gælder den sædvanlige forsigtighed i enhver stor bypark. Om sommeren er det bedste tidsrum fra klokken syv om aftenen, når solen går ned, og flodlejet ligger i skygge.
Sådan kommer du rundt
På cykel, uden diskussion. De ni kilometer fra ende til ende klarer du på omkring fyrre minutter i roligt tempo, og der er en offentlig bycykelordning foruden snesevis af cykeludlejninger. En udlejning for en hel dag koster under ti euro og er de bedste penge, du kan bruge i denne by.
Til fods fungerer det også, hvis du vælger en strækning. Den bedste til en kort tur er den fra Palau de la Música til Gulliver og derfra til Ciudad de las Artes: omkring tre kilometer, med de mest interessante stop samlet.
Til løb er det den mest brugte løberute i Valencia og grunden til, at byens maratonløb er et af de hurtigste i verden: den er helt flad og uden kryds. Du ser folk løbe på alle tider af døgnet.
En bemærkning om sikkerhed og tidspunkter: parken er oplyst og befærdet til sent på de midterste strækninger, men enderne bliver mere øde om natten. Og om sommeren er det gode tidsrum fra klokken syv om aftenen, når solen går ned, og flodlejet ligger i skygge.
Praktisk information
Hvad det erNi kilometer park i Turias flodleje, der blev omlagt efter oversvømmelsen i 1957.
Sådan kommer du rundtPå cykel: 40 minutter fra ende til ende. Udlejning for en hel dag for under 10 euro.
Anbefalet strækningFra Palau de la Música til Gulliver og videre til Ciudad de las Artes: omkring 3 km med det vigtigste.
PrisGratis og altid åbent. Du betaler kun for besøgene i Ciudad de las Artes.
Bedste tidspunkt på dagenFra klokken syv om aftenen om sommeren, når flodlejet ligger i skygge.
BroerneAtten, de samme, som krydsede floden. Nogle fra 1500- og 1600-tallet.