Den anden port, der overlevede nedrivningen af bymuren, og den mest brutale af de to. Hvis Torres de Serranos var det fornemme ansigt, er disse det militære: mere massive, mere blinde, mere lukkede. Og de har noget, som ingen anden port i Spanien har bevaret på samme måde: facaden er fuld af huller efter kanonkugler fra Napoleons tropper, og byen besluttede aldrig at lappe dem. To århundreders historie skrevet med slag i en mur.
Porten, der vendte mod Madrid
De blev bygget midt i 1400-tallet, et halvt århundrede efter Serranos, af Francesc Baldomar og siden Pere Compte, den samme mester, der senere skulle rejse Lonja. De lukkede byens vestlige flanke, den der vendte mod vejen til Madrid og Kastilien.
Forbilledet blev hentet fra Castel Nuovo i Napoli, der dengang hørte under Aragoniens krone: to cylindriske tårne på hver side af buen, med en massiv yderside og meget få åbninger. Forskellen i tankegang fra Serranos ses med det blotte øje: dér repræsentation, her forsvar.
Også disse blev efterladt åbne på indersiden, med trapper og etager synlige, af samme taktiske grund. Og også de overlevede nedrivningen af bymuren i 1865, da kun disse to af Valencias tolv porte blev reddet.
Arrene fra 1808
Under Den Spanske Uafhængighedskrig bombarderede de franske tropper Valencia, og denne port tog imod straffen direkte. Hullerne, du ser i stenen – runde, dybe, spredt over hele ydersiden –, er artilleritræffere fra de dage.
Byen reparerede dem aldrig. Den kunne have fyldt dem ud under en hvilken som helst af de senere restaureringer, men valgte at lade være, og i dag er de det mest omtalte ved monumentet. Det er en bevidst beslutning om at bevare skaden som erindring, og den er sjælden i den spanske kulturarv.
Tårnene fik siden et ret hårdt liv: de fungerede som fængsel i århundreder, og i 1700-tallet blev de endda kvindefængsel. Senere var de militærfængsel. Du kan gå op i dem, og fra toppen ser du hele Barrio del Carmen, Turias flodleje og den moderne by på den anden side.
Gå ikke glip af
Kanonkuglernes nedslag
Fransk bombardement i 1808. Byen besluttede aldrig at reparere dem, og de er der stadig, synlige for alle.
Et napolitansk forbillede
Kopieret efter Castel Nuovo i Napoli, der dengang hørte under Aragoniens krone.
Kvindefængsel
I 1700-tallet. Før og efter almindeligt fængsel og militærfængsel.
To ud af tolv
Bymuren havde tolv porte og blev revet ned i 1865. Kun disse og Torres de Serranos blev stående.
Sådan passer det ind i dit besøg i Valencia
De ligger i den vestlige ende af Barrio del Carmen, ti minutter fra Torres de Serranos tværs gennem kvarteret. Gåturen mellem de to porte er den bedste måde at opleve Carmen på: du kommer forbi IVAM, Centre del Carme og de gader, der har mest gadekunst i byen.
Entréen koster det samme som til Serranos, og der er gratisdage. Turen op er kortere og mindre befolket: mange tager kun Serranos og går glip af disse, der er mere imponerende udefra.
En god rækkefølge: gå op i Serranos om formiddagen, gå roligt gennem Carmen, spis i området, og gå op i Quart ved solnedgang, når den nedgående sol rammer den hullede facade fuldt, og mærkerne efter kanonkuglerne træder frem i relief.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem byggede disse andre tårne?
De blev rejst lidt efter Serranos, midt i fjortenhundredetallet, af to store mestre: Francesc Baldomar og siden Pere Compte, der var den, der gjorde Lonja de la Seda færdig. De tog forbillede i Castel Nuovo i Napoli, der dengang hørte under Aragoniens krone, og derfor har de den afrundede grundplan og det præg af italiensk fæstning. Mere end en smuk port ville man have en massiv prop, der kunne holde stand mod en belejring. Og om de holdt stand.
Havde de andre funktioner end at være port?
Ja, og temmelig hårde. I lang tid fungerede disse tårne som fængsel; i syttenhundredetallet var de endda kvindefængsel og senere militærfængsel. Forestil dig at tilbringe dagene spærret inde bag disse mure, der er flere meter tykke, mens du hører byens liv på den anden side af stenen. Fra at vogte byen gik de over til at vogte fanger. Dette kvarter har den vane: intet rives ned, alt genbruges og skifter erhverv med århundrederne.
