En murstensmasse med en kuppel, der titter frem over tagene i centrum, og som næsten ingen besøger, selv om den ligger fem minutter fra calle Sierpes. La Magdalena er mesterværket af Leonardo de Figueroa, arkitekten, der lærte Sevilla at bygge barok i blank mur og farvet keramik, og indenfor gemmer den en eksplosion af stukarbejder, malerier af Zurbarán og den døbefont, hvor Murillo blev døbt. Der er gratis adgang, og den er som regel tom.
Det, der er tilbage af et enormt kloster
Her lå ikke en sognekirke, men San Pablo el Real, et dominikanerkloster grundlagt kort efter erobringen i 1248, som kom til at fylde hele karréen og en god del af dem omkring den. Sekulariseringen af kirkegodset i 1800-tallet fejede anlægget væk: Det, du ser i dag, er kun kirken, et brudstykke af det oprindelige kompleks.
Den nuværende kirke blev bygget mellem 1691 og 1709 under ledelse af Leonardo de Figueroa, overhoved for et dynasti af arkitekter – søn, sønnesønner – der arbejdede i Sevilla i næsten et århundrede. En god del af den barok, du ser rundt om i byen, kom i praksis fra en enkelt familie.
Dens kuppel var den første i Sevilla, der blev rejst på en tambur, den cylinder gennembrudt af vinduer, som lukker lys ind ovenfra. Det lyder som en teknisk detalje og er en radikal forandring: Indtil da var interiørerne i Sevilla mørke, og herfra holdt de op med at være det.
Hvad du skal lede efter indenfor
Capilla de la Quinta Angustia er den skjulte perle, og det er langt ældre end kirken omkring det: Det hørte til det middelalderlige kloster og har bevaret tre mudéjarkupler af mursten med båndfletværk, som overlevede nedrivningen. At træde ind i det fra barokkirkens skib er at springe fire århundreder på to skridt.
Af Zurbarán er flere lærreder bevaret her, blandt dem Curación milagrosa del beato Reginaldo de Orleans, den salige Reginald af Orleans' mirakuløse helbredelse, malet i 1626 til netop dette kloster. Det er et af de få værker af maleren fra Extremadura, der stadig hænger på det sted, det blev lavet til, og det ændrer en hel del ved den måde, du ser på det.
Og døbefonten. I den blev Bartolomé Esteban Murillo døbt i 1618, og han var født nogle få gader herfra. Kirken, hvor det skete, den gamle sognekirke Santa María Magdalena, blev revet ned, og døbefonten blev flyttet til denne kirke sammen med navnet. Det er det nærmeste, maleren kommer en fødselsattest.
Gå ikke glip af
Capilla de la Quinta Angustia
Tre mudéjarkupler fra det middelalderlige kloster, kilet ind i en barokkirke.
Den første kuppel på en tambur
Figueroa bragte lys ovenfra ind i Sevilla og ændrede byens interiører for altid.
Zurbarán in situ
Malet i 1626 til dette kloster og stadig her. Næsten ingen Zurbarán kan sige det samme.
Murillos døbefont
I den blev han døbt i 1618. Den rejste fra den nedrevne sognekirke sammen med kirkens navn.
Sådan passer den ind i dit besøg i Sevilla
Den ligger i calle San Pablo, fem minutter fra Plaza Nueva og syv fra Maestranza. Det er et naturligt stop mellem butiksgaderne og Arenal-kvarteret, og de fleste går forbi uden at gå ind.
Åbningstiderne er den eneste vanskelighed: Som kirke i brug har den åbent i tidsrum om formiddagen og om eftermiddagen, med lukket ved middagstid, og den kan ikke besøges under gudstjenesterne. Tjek det, før du tager omvejen, selv om det er værd at forsøge to gange.
Hvis du følger Murillos spor gennem byen, er dette udgangspunktet: Her blev han døbt, på Plaza de Santa Cruz ligger han begravet uden gravsten, og hans store lærreder hænger stadig i Hospital de la Santa Caridad og på Museo de Bellas Artes.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem var Leonardo de Figueroa?
Mere end en arkitekt var han overhoved for et helt dynasti. Det, han begyndte, døde ikke med ham: hans søn Ambrosio og siden hans børnebørn fortsatte i samme fag i næsten et århundrede, så en god del af den barok, du ser rundt om i Sevilla, i virkeligheden kom fra én enkelt familie, der arbejdede generation efter generation. Når du genkender deres fingeraftryk i byens andre kirker, ser du mange gange Figueroa-familiens hånd.
