En meget lang mur, hvid og albero-gul, der krummer sig langsomt langs floden, med balkonen af gule buer tegnet mod himlen. Maestranza er en af de ældste tyrefægterarenaer og den mest respekterede i tyrefægtningens verden og også en af de smukkeste bygninger i Sevilla, uanset om du bryder dig om det, der foregår indenfor. Den kan besøges dagligt, museum inklusive, og dens historie forklarer halvdelen af byen: adelen til hest, Feria (byens årlige fest), Puerta del Príncipe og en uregelmæssig form, der ikke er en fejl, men en biografi.
Hundrede og tredive års byggeri
Den blev påbegyndt i 1749 af Real Maestranza de Caballería, en adelig sammenslutning grundlagt omkring 1670, hvis medlemmer mødtes for at øve sig i ridning og våbenbrug. Da de rideøvelser ikke længere havde nogen militær mening, gled sammenslutningen over mod tyrefægtningen, og det er derfra, arenaen kommer.
Byggeriet trak ud til 1881: hundrede og toogtredive år, flere generationer af arkitekter og ingen hast. Det er grunden til, at arenaen ikke er en perfekt cirkel, men en let uregelmæssig oval. Ingen tog fejl; da ringen blev lukket, havde den, der begyndte den, simpelthen været død i et århundrede.
Der er plads til omkring tolv tusind mennesker. Pladserne er fordelt mellem sol og skygge, og den mest eftertragtede del er balkonen ved Palco del Príncipe, den eneste med buegang, som historisk har været forbeholdt kongehuset. Nedenunder ligger den port, der har lagt navn til en tyrefægters største ambition.
Puerta del Príncipe, og hvad du ser på besøget
Gennem Puerta del Príncipe kommer man kun ud på én måde: båret på skuldrene. Når en matador leverer en enestående eftermiddag, hylder publikum ham, og han bliver båret ud gennem den port. I Sevilla vejer den ære tungere end i nogen anden arena, for det lokale publikum har ry for at være krævende til det grusomme: Her klapper man lidt og piber med sagkundskab.
Besøget går rundt i arenaen, i gangen bag barrieren, i tyrefoldene, i kapellet, hvor tyrefægterne beder, før de går ud, og på infirmeriet, som i sin tid var et af de bedst udstyrede i Spanien af indlysende grunde. Museet rummer plakater, trajes de luces (tyrefægternes lysdragter), hoveder af historiske tyre og en samling malerier med tyrefægtermotiver.
Læg mærke til jorden: Albero er gul jord hentet fra Alcalá de Guadaíra, den samme, som man går på under Feria og ved processionerne i Semana Santa (påskeugen). Den farve, der er så karakteristisk for billeder fra Sevilla, er bogstaveligt talt jorden fra en naboby.
Gå ikke glip af
Arenaen, der ikke er rund
Hundrede og toogtredive års byggeri efterlod en uregelmæssig oval. Det er historie, ikke en fejl.
Puerta del Príncipe
Man kommer kun ud gennem den båret på skuldrene, og kun efter en mindeværdig eftermiddag. Fagets største ambition.
Albero fra Alcalá
Den gule jord i arenaen er den samme som under Feria og ved processionerne. Den farve er en hel by.
Kapellet og infirmeriet
De to stop, der bedre end noget andet forklarer, hvad faget egentlig går ud på.
Sådan passer den ind i dit besøg i Sevilla
Den ligger ved Paseo Alcalde Marqués del Contadero, hundrede meter fra Teatro de la Maestranza og tre minutter fra Torre del Oro. Kvarteret omkring den, El Arenal, lever af den: calle Adriano og omegnen samler nogle af de mest garvede værtshuse i centrum.
Den guidede rundvisning varer omkring fyrre minutter og foregår på flere sprog. En vigtig advarsel: På dage med tyrefægtning bliver rundvisningen afbrudt om eftermiddagen, og under Feria de Abril kan arenaen ikke besøges. Rejser du på de datoer, så tjek kalenderen, før du tager af sted.
Selv hvis du ikke vil ind, er det umagen værd at gå rundt om den udenfor. Strækningen ud mod floden, med den kalkede mur og appelsintræerne, er en af de behageligste gåture i centrum, og derfra kommer du direkte til Triana-broen og Triana.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Real Maestranza de Caballería helt præcist?
Det er ikke en tyrefægterklub, selv om den ejer arenaen: Det er en sammenslutning af adelsmænd til hest, opstået omkring 1670. Oprindelig samledes de riddere for at øve sig i at håndtere hest og våben, halvt sport og halvt forberedelse til krig, med turneringer og rideøvelser. Med tiden, da de færdigheder ikke længere var nødvendige på slagmarken, kastede de deres begejstring over tyrefægtningen og byggede denne arena. Og de findes stadig: Arenaen er fortsat deres.
Hvornår bliver arenaen for alvor fyldt?
Om foråret, under Feria de Abril (byens årlige fest). De dage oplever Maestranza sine største eftermiddage, med årets mest ventede programmer og tyrefægtere, der her sætter en hel sæsons prestige på spil. For en matador er en triumf i Sevilla under Feria noget af det højeste, han kan stræbe efter; publikum her har forstand på det, er krævende og forærer ingen noget. Resten af året hviler arenaen næsten i stilhed, men i april lugter hele kvarteret af albero (det gule sand fra tyrefægterarenaen), af cigarer og af nerver.
