Midt i en smal og beskeden gade får en facade med to tårne, snoede søjler og sten, der synes at bevæge sig, dig til at standse brat. Det er San Luis de los Franceses, den sevillanske baroks mesterværk, bygget mellem 1699 og 1730 af Leonardo de Figueroa som kirke for jesuitternes novitiat. Indenfor er den en rund grundplan under en meget høj kuppel, malet fra top til bund. Og historien har en grusom drejning: Syvogtredive år efter at den stod færdig, blev jesuitterne fordrevet fra Spanien og satte aldrig mere deres fod i den.
En kirke til at uddanne jesuitter
Novitiatet var stedet, hvor Jesu Selskabs unge mænd tilbragte deres første år under uddannelse, og kirken blev tænkt som et redskab for den uddannelse: Alt i den – den centrale grundplan, kuplens højde, malerierne, guldet – er beregnet til at gøre indtryk på den, der træder ind. Det er ikke udsmykning, det er pædagogik.
Grundplanen er et græsk kors indskrevet i et kvadrat, med kuplen over midten. Det er en mere romersk end sevillansk løsning, bevidst kosmopolitisk, og Figueroa løste den med en beherskelse af mursten og stuk, som ikke har sidestykke i byen. Facaden med de salomoniske søjler og den konkav-konvekse bevægelse er det nærmeste, man kommer Borromini i Andalusien.
I 1767 dekreterede Karl III, at jesuitterne skulle udvises fra alle Kronens territorier. Ordren blev udført i løbet af få uger, og bygningen, der lige var blevet færdig, stod tom. Siden var den præsteseminarium, fattighus, lager og sæde for forskellige institutioner, og den tilbragte en god del af 1900-tallet lukket og i forfald.
Hvad du skal se indenfor
Kuplen blev malet af Lucas Valdés, søn af Juan de Valdés Leal, i samarbejde med Domingo Martínez. Det er en himmel befolket med jesuitiske helgener, engle og allegorier, beregnet til at blive set fra kirkens nøjagtige midtpunkt med hovedet lagt tilbage. Gør det: Det er grunden til, at kirken findes.
Altertavlerne, forgyldte og med salomoniske søjler, er blandt de mest komplette i andalusisk barok, og relikvierne i dem – relikvieskrin med rester og genstande fra helgener – var en del af novitiatets andagtsprogram. Huskapellet, mindre og mere intimt, er også bevaret.
Og nedenunder ligger krypten, som kan besøges, og som er den del, færrest venter. Anlægget har desuden bevaret gården fra det gamle novitiat med de bygninger, hvor novicerne boede: Kirken bliver meget lettere at forstå, når du har set det hus, der omgav den.
Gå ikke glip af
Figueroas facade
Salomoniske søjler og konkav-konveks bevægelse: det nærmeste, man kommer Borromini i Andalusien.
Lucas Valdés' kuppel
En himmel af jesuitiske helgener, malet til at blive set fra det nøjagtige midtpunkt med hovedet lagt tilbage.
Udvisningen i 1767
Syvogtredive år efter at den stod færdig, måtte jesuitterne forlade den for altid.
Krypten og novitiatets gård
Den del, ingen venter, og den, der forklarer, hvad alt dette blev bygget til.
Sådan passer den ind i dit besøg i Sevilla
Den ligger i calle San Luis, rygraden i Macarena-kvarteret, ti minutters gang fra basilikaen og Arco de la Macarena og fem fra Plaza del Pumarejo.
Den nylige restaurering gav den tilbage til byen som et sted, der kan besøges, og som udstillingsrum, med gratis adgang, men åbningstiderne er begrænsede, og der er ofte lukket på grund af arrangementer. Tjek det, før du går helt herop: Det er besøgets eneste alvorlige ulempe.
Kombinér den med Alameda de Hércules, der ligger ti minutter væk, for at spise eller få noget at drikke. Den nordlige halvdel af Sevilla er den del af byen, hvor folk bor, og kontrasten til det monumentale centrum midt på formiddagen er slående.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor »de los Franceses«, franskmændenes?
På grund af den helgen, den er viet til. San Luis er ingen anden end Ludvig IX, Frankrigs konge i 1200-tallet, den eneste franske monark, der blev ophøjet til helgen. Han var berømt for sin retfærdighed og for at drage på korstog, og han døde på et af dem. Jesuitterne satte deres novitiat under den hellige konges beskyttelse, og derfra har kirken sit sjove efternavn. Det har intet at gøre med, at franskmænd skulle have bygget den, vel at mærke.
Hvem var Leonardo de Figueroa?
Den sevillanske baroks store mester, manden, der gav byen dens mest overlæssede og lysende ansigt. Ud over denne juvel er det ham, der står bag den røde og hvide facade på Palacio de San Telmo, og han arbejdede på Salvador-kirken og på Hospital de los Venerables. Han grundlagde et helt dynasti af arkitekter: sønner og børnebørn fortsatte i hans fag. Når du ser rød mursten og azulejo-fliser lege sammen rundt om i Sevilla, står der mange gange en Figueroa bag.
Hvem malede den kuppel?
Først og fremmest Lucas Valdés, som var søn af maleren Valdés Leal, den mester, der var så besat af døden. Lucas dækkede kuplen og hvælvingerne med figurer, engle og jesuitiske helgener, med hjælp fra andre af tidens malere som Domingo Martínez. Det var maleri lavet for at imponere, for at den unge jesuit skulle føle himlen åbne sig over sig. Bag så meget guld og så megen farve er der konkrete navne og hænder, og dette er et af dem.
