Barcelona · Seværdigheder

Fossar de les Moreres

En lille plads af rødlige mursten, næsten tom, med en flamme, der brænder øverst på en buet ildskål af stål. Det er det mest asketiske sted i Born og samtidig det mest ladede: under disse fliser lå der en kirkegård, og her blev de af Barcelonas forsvarere begravet, der faldt under belejringen i 1714. Flammen går aldrig ud. Hver 11. september fyldes pladsen med blomster og mennesker, for Catalonien valgte dagen for et nederlag som sin nationaldag.

Tretten måneders belejring

Den Spanske Arvefølgekrig stillede tilhængerne af bourbonen Filip V op mod tilhængerne af ærkehertug Karl af Østrig, som Catalonien støttede. Da de europæiske stormagter trak sig ud af konflikten, stod Barcelona alene over for den bourbonske hær og besluttede at gøre modstand alligevel. Belejringen varede tretten måneder.

Byen faldt den 11. september 1714. Undertrykkelsen bagefter var både politisk og arkitektonisk: de catalanske institutioner og særrettigheder blev afskaffet med Nueva Planta-dekreterne, den officielle brug af catalansk blev forbudt, og et helt kvarter blev jævnet med jorden for at bygge et militært citadel, der kunne holde øje med befolkningen indefra.

De døde fra de måneder blev begravet her, på en sognekirkegård, der havde navn efter de morbærtræer, som voksede på grunden: træer med brede blade, der blev brugt som foder til silkeorme. Et navn fra køkkenhaven til byens mest højtidelige sted.

Et nyt monument for et gammelt sår

Den nuværende plads er fra 1989, og ildskålen med flammen blev sat op i 2001. I soklen er der indgraveret et vers af Frederic Soler: »Al fossar de les moreres no s'hi enterra cap traïdor«, på morbærtræernes kirkegård begraves ingen forræder. Det er den mest citerede linje i den catalanske erindring, og den står her i øjenhøjde.

Franco forbød at fejre Diada under diktaturet, og den blev først officiel helligdag igen i 1980, da Generalitat var genoprettet. Det forklarer, at monumentet er så sent: i fyrre år var dette et sted for hemmelig erindring, med blomster, der blev lagt om natten.

Næsten alle nationer fejrer en sejr. Catalonien mindes en kapitulation og gør det med vilje: datoen blev valgt for ikke at glemme. Uanset hvad du selv mener om sagen, forklarer det en god del af det, du vil se og høre i byen.

Gå ikke glip af

Den evige flamme

Tændt i 2001. Den brænder på en buet ildskål af stål, på en bevidst nøgen plads.

Frederic Solers vers

»Her begraves ingen forræder«, indgraveret i soklen i øjenhøjde.

Morbærtræerne i navnet

Træer til at opdrætte silkeorme. Et navn fra køkkenhaven til et sted for national sorg.

Festen for et nederlag

Den 11. september mindes en kapitulation, ikke en sejr. Valget var bevidst.

Sådan passer den ind i dit besøg i Barcelona

Den ligger klos op ad Santa Maria del Mar, langs kirkens side. Den kan ses på fem minutter og koster intet, men det er en god idé at se den med historien i hovedet, for uden den er det bogstaveligt talt en tom plads med en fakkel.

Det obligatoriske supplement ligger tre minutter derfra: El Born Centre de Cultura i Memòria, hvor gaderne og husene fra det kvarter, som de bourbonske tropper jævnede med jorden efter belejringen, er bevaret udgravet. Dér ser du fysisk det, som her kun mindes.

Rejser du den 11. september, så husk, at hele byen skifter rytme: blomsterofringer, store demonstrationer og museer med særlige åbningstider. Det er en fascinerende dag at være i Barcelona og en dårlig dag til at prøve at være almindelig turist.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor hedder det »de les Moreres«?

På grund af nogle træer. Her voksede der morbærtræer, de bredbladede træer, hvis blade man fodrede silkeormene med, og det er dem, stedet har sit navn fra. Et ydmygt navn, næsten fra en have, som tiden gjorde til et af de mest højtidelige steder i hele Barcelona. Det er svært at forestille sig, at noget så hverdagsagtigt gav navn til et sted med så meget vægt.

Hvorfor er den 11. september nationaldag?

Fordi Catalonien gjorde noget enestående: næsten alle nationer fejrer en sejr, og denne valgte dagen for et nederlag som sin festdag for aldrig at glemme det. Franco forbød endda mindehøjtideligheden under sit diktatur, og den blev først officiel igen i 1980, da Generalitat var genoprettet. Deraf dens styrke: man mindes ikke en triumf, men en modstand.

Oplev Barcelona og lyt i dit eget tempo

Oplev den med lokale guider, i dit eget tempo og offline.

Viavoy-appen

Flere steder i Barcelona

Katedralen og gåsernes korsgang

La Pedrera

MACBA og Plaça dels Àngels

Mercat de la Barceloneta

Mercat de Santa Caterina

Mirador de Colom