Vigos havn: fra saltede sardiner til Pescanova, og porten, som halvdelen af Galicien rejste ud igennem
Historie · Vigo

Vigos havn: fra saltede sardiner til Pescanova, og porten, som halvdelen af Galicien rejste ud igennem

Hundredtusinder af galiciere sejlede fra disse kajer mod Buenos Aires og Havana. Derfor kalder man i Argentina enhver spanier for »gallego«.

Læsetid 8 min · Opdateret i 2026
🎧 På ruten Alameda, havnen og MARCO

Lugten af salt, diesel og fisk, der kommer fra havnefronten, er lugten af byens penge. Vigo gik fra at være en fiskerlandsby til at blive en af verdens største havne på lidt over to århundreder, og undervejs tog den en stor del af Galiciens befolkning med sig, om bord med kurs mod Amerika.

Byens navn kommer af latin vicus: landsby, lille bebyggelse. En af klodens store havne hedder bogstaveligt talt »landsby«.

Fra klippehellen til krydstogtkajen

Det hele begyndte ved A Laxe – »hellen« på galicisk – en glat, flad klippe, der stak op af havet og fungerede som naturlig anløbsplads. Det var Vigos første kaj, og i århundreder var der ikke brug for mere.

Skubbet, der forandrede alt, kom udefra. Fra 1700-tallet kom de catalanske fiskesaltere til rías (flodmundinger) her på egnen, folk med kapital og fagkundskab, som byggede fabrikker til at salte de sardiner, man her fangede i massevis. Den forretning trak penge, både og arbejdskraft til.

Efter saltningen kom konserverne: fabrikkerne med dåser med sardiner og muslinger, der fra Vigo rejste ud til halvdelen af verden og fyldte byen med konservesfabrikker, skibsværfter og skibsredere. Det er det afgørende kapitel i den økonomiske historie i Den Iberiske Halvøs nordvestlige hjørne, og næsten ingen kender det.

Den første kaj blev hurtigt for lille, og byen begyndte at vinde meter fra havet, en operation, den har gentaget igen og igen. I dag ligger der oven på det historiske udgangspunkt et indkøbscenter og terminalen, hvor de store krydstogtskibe lægger til: hvor der før var plads til en fiskerbåd, parkerer der nu et skib på fjorten etager.

1A Laxe

A Laxe

📍 Havnefronten

Havnens første kaj, på den glatte klippe, der stak op af havet. I dag indkøbscenter og krydstogtterminal, hvor man før tog afsked.

2O Berbés

O Berbés

📍 Den nederste del af Casco Vello

Fiskerkvarteret, hvor det hele begyndte, med buegange omkring en havn dokumenteret siden 1100-tallet og en af de mest berømte fiskeauktioner fra 1800-tallet.

🎧 Med Viavoy

Oplev Vigo i dit eget tempo

Download appen og oplev Vigo offline, når du vil. Gå turen Alameda, havnen og MARCO med en lokal guide i øret.

Læs mere om Viavoy →

Pescanova og fiskeri med nedfrysning

Det afgørende spring kom i 1960, da José Fernández López grundlagde Pescanova lige her med en idé, der forandrede verden: at fryse fisken ned om bord, på selve skibet, så snart den var hevet op af vandet.

Det gjorde det muligt for skibene at fiske i hele måneder på meget fjerne fiskebanker – fra Argentina til Namibia – uden at fangsten blev ødelagt, og det forvandlede fuldstændig verdens fiskeriøkonomi. Den spanske frysetrawlerflåde er stadig en af klodens store, og dens base er her.

Resultatet kan måles på fiskeauktionen i Vigos havn, som hver nat før daggry omsætter en mængde fisk, der tager pusten fra én. Når du spiser kulmule et eller andet sted i Spanien, er det meget sandsynligt, at den er kommet over disse kajer.

Og alt det lever side om side med det små: muslingeflåderne, som du kan se flyde på vandet fra udsigtspunktet på Castro, og østerskonerne, ostreiras, i A Pedra, der i mere end et århundrede har solgt fra stenborde under åben himmel. Den samme ría giver føde til begge skalaer.

Den anden side: papkufferten

Havnen bragte ikke kun fisk: den tog også folk med sig. I årtier sejlede hundredtusinder af galiciere fra disse kajer mod Buenos Aires, Havana eller Montevideo, med papkufferten og hele livet foran sig.

Vigo var den store port for udvandringen fra nordvest, og den demografiske åreladning prægede Galicien i generationer: hele landsbyer, der stod uden unge mænd, familier splittet af et ocean, pengeoverførsler, der holdt landøkonomien oppe i årtier.

Sporet lever stadig på begge sider af Atlanterhavet. I Argentina kalder man enhver spanier for »gallego«, uanset hvor vedkommende kom fra, netop fordi så overvældende mange gik i land i Buenos Aires herfra. Det siger man stadig i dag.

Et eksempel på den rejse frem og tilbage finder du på Praza de España: før bronzehestene stod der her et springvand, som Cesáreo González forærede byen. Han udvandrede helt ung til Cuba uden noget, tjente en formue og vendte hjem for at grundlægge Suevia Films, det store produktionsselskab i spansk film i fyrrerne og halvtredserne.

At den samme kaj i dag tager imod krydstogtturister, hvor man før græd ved afskeden, er nok den bedste opsummering af, hvad der er sket med denne by på hundrede år.

3Vigos havn

Vigos havn

📍 Havnefronten

En af verdens største fiskerihavne, vugge for fiskeri med nedfrysning og i årtier porten for den galiciske udvandring til Amerika.

4Real Club Náutico de Vigo

Real Club Náutico de Vigo

📍 Kajen for oceandampere

Maritim funktionalisme fra 1945, der efterligner dækket på en oceandamper. Klubben blev grundlagt i 1906, og dens første klubhus var en skonnert, der lå for anker lige ud for.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er Vigos havn så vigtig?

Den er en af verdens største fiskerihavne, med hundredtusinder af tons fisk og skaldyr, der kommer ind hvert år, og base for den spanske frysetrawlerflåde, der fisker på halvdelen af kloden. Fiskeauktionen omsætter hver nat før daggry en mængde fisk, som er svær at forestille sig.

Hvor blev fiskeri med nedfrysning opfundet?

Her. José Fernández López grundlagde Pescanova i Vigo i 1960 med en idé, der forandrede alt: at fryse fisken ned om bord, på selve skibet, så snart den var hevet op af vandet. Det gjorde det muligt at fiske i hele måneder på meget fjerne fiskebanker, uden at fangsten blev ødelagt, og det forvandlede verdens fiskeriøkonomi.

Hvor mange udvandrede fra Vigo?

Hundredtusinder af galiciere sejlede fra disse kajer i årtier mod Buenos Aires, Havana eller Montevideo. Vigo var den store port for udvandringen fra Den Iberiske Halvøs nordvestlige hjørne, og den demografiske åreladning prægede Galicien i generationer: landsbyer uden unge mænd, splittede familier og pengeoverførsler, der holdt landøkonomien oppe.

Hvorfor kalder man spanierne »gallego« i Argentina?

Netop på grund af disse kajer. Så overvældende mange galiciere gik i land i Buenos Aires, at man dér endte med at kalde enhver spanier for »gallego«, uanset hvor vedkommende kom fra. Det er en sprogbrug, der stadig lever i dag, og den giver et mål for, hvor stor udvandringen var.

Hvordan gik Vigo fra landsby til stor havn?

Skubbet kom udefra: fra 1700-tallet kom de catalanske fiskesaltere med kapital og fagkundskab og byggede fabrikker til at salte de sardiner, man her fangede i massevis. Den forretning trak penge, både og arbejdskraft til, og derefter kom konservesfabrikkerne, skibsværfterne og skibsrederne, der gjorde Vigo til det, byen er.

Hvad kan man se af havnen?

Promenaden langs havnefronten er fri, og derfra ser du det hele i drift. De bedste steder er A Laxe, hvor den første kaj lå, og O Berbés, fiskerkvarteret, som byen voksede ud af. Den fulde udsigt – med kraner, muslingeflåder og Cíes-øerne i baggrunden – får du fra udsigtspunktet på Castro.

Hvor kommer navnet Vigo fra?

Fra latin vicus, der betyder landsby eller lille bebyggelse. Da romerne kom til denne kyst og levede side om side med folkene i castro-landsbyerne, var det det navn, de gav bebyggelsen, der voksede op ved havet. Det er bemærkelsesværdigt, at en af klodens store havne bogstaveligt talt hedder »landsby«.

Praktisk information

OprindelsenA Laxe, klippehellen, der fungerede som anløbsplads. I dag indkøbscenter og krydstogtterminal.
OpsvingetDe catalanske fiskesaltere fra 1700-tallet og derefter konservesfabrikkerne.
SpringetPescanova, grundlagt her i 1960: at fryse fisken ned om bord forandrede fiskeriet i hele verden.
UdvandringenHundredtusinder af galiciere sejlede til Buenos Aires, Havana og Montevideo.
Hvor du kan se detO Berbés, A Laxe, havnefronten og, oppefra, udsigtspunktet på Castro.
Cíes-øerneBådene sejler fra ría-færgeterminalen, med tilladelse på forhånd og en daglig kvote.

På kortet

🎧 Med Viavoy

Gå gennem Vigo og lyt i dit eget tempo

Download Viavoy og gå gennem Vigo offline, når du vil.

fra 2,99 €· engangsbetaling
City Pass · 9,99 €3 dage, alle ture i Vigo
Læs mere om Viavoy →
Viavoy-appen

Læs videre

Flere artikler

Ruter

Vigo på en dag: fra jernalderens castro-landsby til østersene på gaden

Gastronomi

Mad i Vigo: østerskonerne på gaden, muslinger fra muslingeflåderne og verdens største fiskeauktion

Natur

Cíes-øerne fra Vigo: tilladelse, båd og stranden, der blev kåret som verdens bedste

Historie

Casco Vello i Vigo: stejle stengader, sømandsbuegange og den første by fri for Napoleon