A Laxe
Havnens første kaj, på den glatte klippe, der stak op af havet. I dag indkøbscenter og krydstogtterminal, hvor man før tog afsked.

Hundredtusinder af galiciere sejlede fra disse kajer mod Buenos Aires og Havana. Derfor kalder man i Argentina enhver spanier for »gallego«.
🎧 På ruten Alameda, havnen og MARCOLugten af salt, diesel og fisk, der kommer fra havnefronten, er lugten af byens penge. Vigo gik fra at være en fiskerlandsby til at blive en af verdens største havne på lidt over to århundreder, og undervejs tog den en stor del af Galiciens befolkning med sig, om bord med kurs mod Amerika.
Det hele begyndte ved A Laxe – »hellen« på galicisk – en glat, flad klippe, der stak op af havet og fungerede som naturlig anløbsplads. Det var Vigos første kaj, og i århundreder var der ikke brug for mere.
Skubbet, der forandrede alt, kom udefra. Fra 1700-tallet kom de catalanske fiskesaltere til rías (flodmundinger) her på egnen, folk med kapital og fagkundskab, som byggede fabrikker til at salte de sardiner, man her fangede i massevis. Den forretning trak penge, både og arbejdskraft til.
Efter saltningen kom konserverne: fabrikkerne med dåser med sardiner og muslinger, der fra Vigo rejste ud til halvdelen af verden og fyldte byen med konservesfabrikker, skibsværfter og skibsredere. Det er det afgørende kapitel i den økonomiske historie i Den Iberiske Halvøs nordvestlige hjørne, og næsten ingen kender det.
Den første kaj blev hurtigt for lille, og byen begyndte at vinde meter fra havet, en operation, den har gentaget igen og igen. I dag ligger der oven på det historiske udgangspunkt et indkøbscenter og terminalen, hvor de store krydstogtskibe lægger til: hvor der før var plads til en fiskerbåd, parkerer der nu et skib på fjorten etager.
Havnens første kaj, på den glatte klippe, der stak op af havet. I dag indkøbscenter og krydstogtterminal, hvor man før tog afsked.
Fiskerkvarteret, hvor det hele begyndte, med buegange omkring en havn dokumenteret siden 1100-tallet og en af de mest berømte fiskeauktioner fra 1800-tallet.
Download appen og oplev Vigo offline, når du vil. Gå turen Alameda, havnen og MARCO med en lokal guide i øret.
Læs mere om Viavoy →Det afgørende spring kom i 1960, da José Fernández López grundlagde Pescanova lige her med en idé, der forandrede verden: at fryse fisken ned om bord, på selve skibet, så snart den var hevet op af vandet.
Det gjorde det muligt for skibene at fiske i hele måneder på meget fjerne fiskebanker – fra Argentina til Namibia – uden at fangsten blev ødelagt, og det forvandlede fuldstændig verdens fiskeriøkonomi. Den spanske frysetrawlerflåde er stadig en af klodens store, og dens base er her.
Resultatet kan måles på fiskeauktionen i Vigos havn, som hver nat før daggry omsætter en mængde fisk, der tager pusten fra én. Når du spiser kulmule et eller andet sted i Spanien, er det meget sandsynligt, at den er kommet over disse kajer.
Og alt det lever side om side med det små: muslingeflåderne, som du kan se flyde på vandet fra udsigtspunktet på Castro, og østerskonerne, ostreiras, i A Pedra, der i mere end et århundrede har solgt fra stenborde under åben himmel. Den samme ría giver føde til begge skalaer.
Havnen bragte ikke kun fisk: den tog også folk med sig. I årtier sejlede hundredtusinder af galiciere fra disse kajer mod Buenos Aires, Havana eller Montevideo, med papkufferten og hele livet foran sig.
Vigo var den store port for udvandringen fra nordvest, og den demografiske åreladning prægede Galicien i generationer: hele landsbyer, der stod uden unge mænd, familier splittet af et ocean, pengeoverførsler, der holdt landøkonomien oppe i årtier.
Sporet lever stadig på begge sider af Atlanterhavet. I Argentina kalder man enhver spanier for »gallego«, uanset hvor vedkommende kom fra, netop fordi så overvældende mange gik i land i Buenos Aires herfra. Det siger man stadig i dag.
Et eksempel på den rejse frem og tilbage finder du på Praza de España: før bronzehestene stod der her et springvand, som Cesáreo González forærede byen. Han udvandrede helt ung til Cuba uden noget, tjente en formue og vendte hjem for at grundlægge Suevia Films, det store produktionsselskab i spansk film i fyrrerne og halvtredserne.
At den samme kaj i dag tager imod krydstogtturister, hvor man før græd ved afskeden, er nok den bedste opsummering af, hvad der er sket med denne by på hundrede år.
En af verdens største fiskerihavne, vugge for fiskeri med nedfrysning og i årtier porten for den galiciske udvandring til Amerika.
Maritim funktionalisme fra 1945, der efterligner dækket på en oceandamper. Klubben blev grundlagt i 1906, og dens første klubhus var en skonnert, der lå for anker lige ud for.
Den er en af verdens største fiskerihavne, med hundredtusinder af tons fisk og skaldyr, der kommer ind hvert år, og base for den spanske frysetrawlerflåde, der fisker på halvdelen af kloden. Fiskeauktionen omsætter hver nat før daggry en mængde fisk, som er svær at forestille sig.
Her. José Fernández López grundlagde Pescanova i Vigo i 1960 med en idé, der forandrede alt: at fryse fisken ned om bord, på selve skibet, så snart den var hevet op af vandet. Det gjorde det muligt at fiske i hele måneder på meget fjerne fiskebanker, uden at fangsten blev ødelagt, og det forvandlede verdens fiskeriøkonomi.
Hundredtusinder af galiciere sejlede fra disse kajer i årtier mod Buenos Aires, Havana eller Montevideo. Vigo var den store port for udvandringen fra Den Iberiske Halvøs nordvestlige hjørne, og den demografiske åreladning prægede Galicien i generationer: landsbyer uden unge mænd, splittede familier og pengeoverførsler, der holdt landøkonomien oppe.
Netop på grund af disse kajer. Så overvældende mange galiciere gik i land i Buenos Aires, at man dér endte med at kalde enhver spanier for »gallego«, uanset hvor vedkommende kom fra. Det er en sprogbrug, der stadig lever i dag, og den giver et mål for, hvor stor udvandringen var.
Skubbet kom udefra: fra 1700-tallet kom de catalanske fiskesaltere med kapital og fagkundskab og byggede fabrikker til at salte de sardiner, man her fangede i massevis. Den forretning trak penge, både og arbejdskraft til, og derefter kom konservesfabrikkerne, skibsværfterne og skibsrederne, der gjorde Vigo til det, byen er.
Promenaden langs havnefronten er fri, og derfra ser du det hele i drift. De bedste steder er A Laxe, hvor den første kaj lå, og O Berbés, fiskerkvarteret, som byen voksede ud af. Den fulde udsigt – med kraner, muslingeflåder og Cíes-øerne i baggrunden – får du fra udsigtspunktet på Castro.
Fra latin vicus, der betyder landsby eller lille bebyggelse. Da romerne kom til denne kyst og levede side om side med folkene i castro-landsbyerne, var det det navn, de gav bebyggelsen, der voksede op ved havet. Det er bemærkelsesværdigt, at en af klodens store havne bogstaveligt talt hedder »landsby«.
Download Viavoy og gå gennem Vigo offline, når du vil.

Læs videre



