Valencias Eixample: modernismen, som appelsinerne betalte
Et marked af jern, der er blevet byens dagligstue, brede avenuer med citrushandlernes borgerhuse og den bydel, som næsten ingen besøgende sætter sin fod i. Ti minutter fra katedralen.
Da Valencia rev sin bymur ned i 1865, voksede byen for første gang i seks hundrede år. Det, der blev bygget på den nye jord, var Eixample, bydelen med de skakbrætformede gader: brede avenuer, store karréer og huse til et borgerskab, der var blevet rigt på én helt bestemt forretning, eksporten af appelsiner. I dag samler kvarteret byens bedste modernistiske arkitektur og et gadeliv, der er helt lokalt, og det ligger ti minutter fra katedralen.
Mercado de Colón holdt op med at være marked i firserne og var tæt på at blive revet ned. I dag er det et af de smukkeste steder i Valencia, og det sælger ikke en eneste tomat.
Appelsinpengene
Fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet levede Valencia af citrusfrugter. Markerne omkring byen blev i stor stil lagt om til appelsinlunde, havnen blev udvidet for at få frugten ud, og de valencianske handelshuse solgte appelsiner i London, Paris, Hamborg og Liverpool. Estación del Norte, der blev bygget i 1917, har mosaikker med appelsiner overalt: Det er ikke pynt, det er reklame.
Det var det borgerskab, der levede af citrusfrugterne, som bestilte husene i Eixample. De ville skille sig ud, og stilen, de valgte, var den valencianske modernisme med arkitekter som Francisco Mora, Manuel Peris og Vicente Ferrer: buede facader, keramik, smedejern, glasaltaner og en meget markant plantedekoration.
Valencias Eixample nåede aldrig samme størrelse eller sammenhæng som Barcelonas, men det har sin egen karakter og et bemærkelsesværdigt tæt udvalg af gode bygninger, især i gaderne Cirilo Amorós, Sorní og Jorge Juan og på Gran Vía Marqués del Turia. Det er en tur, du går med hovedet løftet.
En bue med et stort marmorkors, der ser middelalderlig ud, men er fra 1946: Den oprindelige port blev revet ned i 1865 sammen med hele bymuren, og denne blev rejst senere på samme sted. I 1993 blev den taget ned sten for sten for at gøre plads til metroen og stillet op igen. Den markerer den præcise grænse mellem de gamle gyder og det borgerlige skakbræt.
Et hovedværk i den valencianske modernisme, tegnet af Francisco Mora og indviet i 1916: en konstruktion af jern, mursten, mosaik og to monumentale facader af keramik. Det holdt op med at fungere som marked i firserne, var tæt på at blive revet ned og blev restaureret som et sted for mad og drikke. I dag er det et af byens smukkeste steder, og det sælger ingen friske råvarer.
Et hus fra 1901 med to drager af sten, der bærer hovedbalkonen, tegnet af José Manuel Cortina, den mest særprægede af Valencias modernistiske arkitekter. Hans repertoire spænder fra fantastisk gotik til esoterisk symbolisme, og denne facade er hans mest genkendelige værk. Den står på et hjørne, som halvdelen af byen går forbi uden at kigge op.
Mercado de Colón blev indviet i 1916 for at betjene det nye borgerlige kvarter, og derfor blev det bygget med en arkitektonisk ambition, som intet almindeligt madmarked havde brug for: to monumentale facader af mursten, keramik og mosaik og en indvendig jernkonstruktion med stor spændvidde.
Med tiden ændrede kvarteret vaner, og markedet blev tømt. Det lukkede som madmarked i firserne, stod forladt, og man overvejede endda at rive det ned. Restaureringen kom i 2003 og gjorde det til et sted med restauranter, terrasser og designbutikker.
Resultatet er dobbelt. På den ene side blev en enestående bygning reddet, og i dag er den et af de mest behagelige steder i Valencia, med terrasser under jernkonstruktionen og en horchatería oven i købet. På den anden side gik et marked for kvarteret tabt: Her er der ingen, der køber fisk eller grøntsager længere.
Det er den samme debat som i mange europæiske byer om historiske markeder, der har fået ny funktion. Det er værd at vide, før du går derhen: Det her er et overdådigt smukt sted for mad og drikke, ikke et marked.
4
Gran Vía Marqués del Turia
📍 Eixamples hovedakse
Valencias mest fornemme avenue med dobbelte rækker af platantræer, en midterboulevard og de store appelsineksportørers huse på begge sider. Det er her, du bedst ser den målestok, citrusborgerskabet ville give sig selv. Du går i skygge og stort set uden andre besøgende: Her lever byen sit eget liv.
To historiske haver fra 1800-tallet med enorme ficustræer, hvis rødder vælter frem og løfter belægningen. De er blandt de mest skyggefulde steder i centrum og blandt de mindst omtalte i nogen guidebog. Et godt sted at sætte sig mellem den gamle bydel og Eixample, især om sommeren.
Horchata af jordmandler fra Alboraya med fartons, serveret iskold under markedets jernkonstruktion. God horchata er frisk, ikke på flaske, og holder sig kun et par timer. Det er Valencias eftermiddagsmellemmåltid frem for noget og den bedste grund til at gå ind i Mercado de Colón midt på eftermiddagen.
Den naturlige rute begynder ved Porta de la Mar, går gennem Jardines de la Glorieta, fortsætter ad Colón mod Cirilo Amorós og Sorní, når frem til Mercado de Colón og slutter på Gran Vía Marqués del Turia. Det er omkring fyrre minutters gang med pauser.
Det er byens indkøbsområde – calle Colón samler de store kæder – og også her, designbutikkerne, boghandlerne og de bedste restauranter ligger. Priserne er som i et godt kvarter, ikke som i et turistområde: Det er ikke billigt, men det er ærligt.
Den plan, der fungerer bedst, er at gå turen midt på eftermiddagen: butikkerne er åbne, der er skygge på avenuerne, og der er horchata i Mercado de Colón ved seks-tiden. Og hvis du kommer om sommeren, så husk, at Eixample har langt mindre skygge end den gamle bydel, så undgå de varmeste timer midt på dagen.
En bemærkning: Denne del af Valencia er den, der får færrest besøgende, og samtidig den, der bedst forklarer, hvordan byen er i dag. Hvis du har en tredje dag, er en eftermiddag her mere værd end at gentage den historiske bykerne.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Mercado de Colón i Valencia?
Et hovedværk i den valencianske modernisme, indviet i 1916 og tegnet af Francisco Mora, med to monumentale facader af mursten, keramik og mosaik og en indvendig jernkonstruktion. Det blev bygget som madmarked for det nye borgerlige kvarter, lukkede som sådant i firserne, var tæt på at blive revet ned og blev i 2003 restaureret som et sted med restauranter og terrasser. I dag er det et af byens smukkeste steder, men det sælger ikke længere friske råvarer.
Er Valencias Eixample et besøg værd?
Ja, især hvis du har en tredje dag, eller hvis du interesserer dig for arkitektur. Det er her, den største samling af valenciansk modernisme ligger – Mercado de Colón, Casa de los Dragones, husene i Cirilo Amorós og Sorní – og her, du ser, hvordan byen lever i dag, uden turistpres. Turen er gratis, tager fyrre minutter og ligger ti minutters gang fra katedralen.
Hvorfor er der så mange appelsiner i Valencias udsmykning?
Fordi eksporten af citrusfrugter var byens økonomiske motor fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Markerne omkring byen blev lagt om til appelsinlunde, havnen blev udvidet for at få frugten ud, og de valencianske handelshuse solgte i London, Paris og Hamborg. Estación del Norte fra 1917 er dækket af mosaikker med appelsiner og scener fra markerne: Det var ikke pynt, det var reklame for det produkt, der betalte gildet.
Hvad er horchata, og hvor drikker man den?
En drik af jordmandler, en rodknold, der dyrkes på markerne i Alboraya i udkanten af Valencia, knust med vand og sukker og serveret iskold. Den drikkes sammen med fartons, aflange, sukrede boller, som man dypper i den. God horchata er frisk og holder sig kun et par timer, noget helt andet end den på flaske. Du får den i de historiske horchaterías i centrum og i Mercado de Colón, især midt på eftermiddagen.
Hvornår blev Valencias bymur revet ned?
I 1865 efter ordre fra den civile guvernør med det argument, at det ville give arbejde til de arbejdsløse og lade byen vokse. Mere end fire kilometer middelalderlig bymur og elleve af dens tolv porte blev revet ned: Kun Torres de Serranos og Torres de Quart blev reddet, fordi de blev brugt som fængsel. På den frigjorte jord blev Eixample bygget.
Hvem var José Manuel Cortina?
Den mest særprægede af Valencias modernistiske arkitekter, ophavsmand til Casa de los Dragones og andre bygninger i Eixample. Hans formsprog er ikke den sædvanlige blomstrende modernisme, men en blanding af fantastisk gotik, symbolisme og elementer, som mange har læst som esoteriske: drager, flagermus, gargoiler og figurer, der er svære at tyde. Hans bygninger er dem, der fanger blikket mest i kvarteret, og dem, der ligner allermindst noget andet.
Praktisk information
Sådan kommer du dertilMetro L3/L5/L9 Colón, midt i kvarteret. Fra katedralen 10 minutters gang.
VarighedEn eftermiddag. Gåturen med pauser tager 40 minutter.
Det koster pengeIngenting: Det er en tur gennem byen. Kun det, du spiser og drikker i Mercado de Colón.
De vigtigste gaderCirilo Amorós, Sorní, Jorge Juan og Gran Vía Marqués del Turia. Gå med hovedet løftet.
Bedste tidspunktMidt på eftermiddagen, når butikkerne er åbne, og med horchata i Mercado de Colón ved seks-tiden.
Om sommerenMindre skygge end i den gamle bydel. Undgå de varmeste timer midt på dagen.
🎧 Med Viavoy
Gå gennem Valencia og lyt i dit eget tempo
Download Viavoy og gå gennem Valencia offline, når du vil.