Det er svært at tro, men flamencoens hovedstad ligger ikke i Andalusien. Den ligger her. Madrid opfandt hverken sangen eller dansen, men siden slutningen af 1800-tallet har byen været stedet, man skulle til for at leve af dem: først caféerne med sang, cafés cantantes, siden tablaos fra halvtredserne og tresserne, og i dag et net af scener, hvor der hver aften optræder kunstnere, som om sommeren fylder festivaler over halvdelen af verden. Hvis du vil se ægte flamenco – den, der spilles en meter fra dit bord og får hårene til at rejse sig på armene – fortæller denne guide dig, hvor, hvad det koster, og hvad du skal undgå.
Den gyldne regel: et lille tablao med et kort cuadro (sang, guitar, dans) og plads til 60-80 personer giver bedre flamenco end et stort show med middag inkluderet. Reservér altid, og bed om et bord på de to forreste rækker.
Hvorfor Madrid er flamencoens hovedstad
Flamencoen er født i Andalusien, men den blev professionel i Madrid. I slutningen af 1800-tallet fyldtes byen med cafés cantantes – steder med en træscene, stole og tjenere – hvor man for første gang tog entré for at høre flamencosang. I halvtredserne afløstes caféerne af tablaos: mindre natlige scener, indrettet sådan at kunstneren optræder omgivet af publikum. Det første, der åbnede, var Zambra, og omkring ti andre fulgte efter. Mange har stadig åbent.
Derfor kan du i dag se flamenco i Madrid alle årets 365 dage, noget der hverken sker i Sevilla eller i Jerez. Byen samler desuden skolerne, de tablaos, der fungerer som professionelt udstillingsvindue, og de store festivaler: Festival Flamenco Madrid om foråret og Suma Flamenca, som regionen arrangerer i juni med koncerter i teatre i hele regionen. Og en stor del af de førende kunstnere bor her, selv om de er født seks hundrede kilometer væk.
En bemærkning, der hjælper dig med at forstå, hvad du skal se: flamenco er ikke én enkelt dans. Den er inddelt i »palos« – soleá, seguiriya, alegrías, bulerías, tangos, fandangos – som skifter rytme, udtryk og endda stemning. Et godt tablaoshow veksler mellem flere af dem på en time, begynder med noget alvorligt og slutter i fest por bulerías. Du behøver ikke forstå noget for at nyde det, men at vide, at soleá er dyb og alegrías lysende, ændrer aftenen en hel del.
Madrids tablaos, ét efter ét
Fra det mest historiske til det mest intime, med vejledende priser.
Corral de la Morería (calle Morería, 17, ved Las Vistillas) er det store navn. Det åbnede i 1956, og stort set alle, der har været noget i flamencoen i det seneste halve århundrede, har stået på dets scene, og dets restaurant har sin egen gastronomiske anerkendelse. Der er to muligheder: show med en drink, omkring 50-60 euro, eller show med middag, som kan komme over 100-150 euro per person. Det er en absolut klassiker, med den højtidelighed og den pris, det medfører.
Cardamomo (calle Echegaray, 15, i Barrio de las Letras) er nok det sted, der bedst forener kunstnerisk kvalitet og en intim stemning. En lille sal, et kort cuadro, flere forestillinger hver aften og et kunstnerprogram, der skifter meget. Entré med drink koster omkring 45-55 euro; med tapas eller middag stiger det til 70-90 euro. Fordi salen er så lille, er alle borde gode, men den bliver udsolgt flere dage i forvejen i højsæsonen.
Torres Bermejas (calle Mesonero Romanos, 11, ved Gran Vía) er en sjældenhed: det åbnede i 1960, har bevaret en udsmykning med azulejos, der efterligner Alhambra, og på dets scene stod Camarón de la Isla i sine unge år. Entré med en drink ligger i intervallet 45-55 euro. Meget centralt og nemt at passe ind i en aften på Gran Vía.
Las Tablas (plaza de España, 9) er den mest praktiske mulighed: tidlige forestillinger, mere moderate priser – fra omkring 30-35 euro med drink – og et kvikt format på en time. Det har ikke de andres tradition bag sig, men ensemblet holder et solidt niveau, og det fungerer rigtig godt, hvis du rejser med et stramt budget eller med større børn.
Villa Rosa (plaza de Santa Ana, 15) fortjener en omtale for sin facade med azulejos fra 1911, en af de mest fotograferede i centrum, som Almodóvar udødeliggjorde i »Høje hæle«. Stedet har skiftet ejere og format flere gange de seneste år: tjek det aktuelle program, før du regner med det. Og Casa Patas i calle Cañizares i Lavapiés var i tre årtier det tablao, som aficionados og kunstnerne selv respekterede mest; det lukkede i 2020, og tabet gør stadig ondt i kvarteret. Hvis nogen anbefaler dig det, er deres oplysninger forældede.
Uden for tablaokredsløbet er der to alternativer, som aficionados sætter meget højt. Det ene er peñas flamencas, kvartersforeninger, hvor der synges for medlemmerne og for alle, der vil betale en symbolsk entré: mindre produktion, mindre komfort og nogle gange langt mere kunst. Det andet er teatrene: Teatros del Canal, Fernán Gómez og Teatro Flamenco Madrid (calle del Pez, 10, i Malasaña) har kompagniforestillinger til teaterpriser, mellem 20 og 35 euro, i et længere og mere fortællende format end på et tablao.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster det at se flamenco i Madrid?
En billet til et tablao med drink inkluderet koster mellem 30 og 60 euro alt efter stedet; med middag mellem 70 og 150 euro. I teatre og på festivaler falder billetpriserne til 20-35 euro, og i peñas eller sociale centre kan du høre levende sang for under 10 euro. Den mulighed, der giver mest for pengene, er som regel entré med drink og middag et andet sted i kvarteret.
Hvilket tablao er det bedste i Madrid?
Det afhænger af, hvad du søger. Til den historiske og gastronomiske oplevelse Corral de la Morería. Til den bedste balance mellem kunst og nærhed Cardamomo. Til noget centralt med tradition Torres Bermejas. Og til en moderat pris og en hurtig forestilling Las Tablas. Ingen af dem skuffer, hvis du vælger en lille sal og den anden forestilling.
Kan det betale sig at betale for middag på et tablao?
Bortset fra Corral de la Morería, som har sin egen gastronomiske anerkendelse, er svaret som regel nej: middagen gør billetten en del dyrere, og køkkenet er sjældent på samme niveau. Det er bedre at købe show med drink og spise før eller efter i Huertas, La Latina eller Lavapiés, hvor du spiser rigtig godt for 20-25 euro.
Skal man reservere i forvejen?
Ja. De gode steder er små – mellem 60 og 120 pladser – og bliver fyldt flere dage i forvejen i weekenderne og om foråret og efteråret. At reservere direkte på stedets egen hjemmeside er som regel billigere end via videresalgsplatforme, og du kan bede om et bord på de forreste rækker, hvilket gør en stor forskel ved flamenco.
Kan man se flamenco gratis i Madrid?
I sociale centre som La Tabacalera, i nogle af kvarterernes peñas og ved optrædener på torve og markeder, hvor hatten går rundt, kan du finde levende sang uden at betale entré eller mod et frivilligt bidrag. Der er ikke noget fast program: man spørger sig for i kvarteret. Under fester som San Isidro er der også flamenco på kommunens scener med fri adgang.
Hvilke kvarterer i Madrid skal man gå rundt i før showet?
La Morería og Las Vistillas, hvis du skal til Corral de la Morería; Huertas og Santa Ana, hvis du skal til Cardamomo; Lavapiés, hvis du vil spise godt og billigt. Med Viavoy kan du gå gennem de samme gader med en lokal guide i øret før forestillingen: »Tapas: La Latina og El Rastro« og »Det multikulturelle Lavapiés« dækker to af de tre områder.
Før du reserverer: syv ting, der er gode at vide
For det første formatet. Næsten alle tablaos tilbyder tre muligheder: kun show med en drink, show med tapas eller show med middag. Versionen med middag koster det dobbelte eller tredobbelte, og maden er sjældent prisen værd, undtagen på Corral de la Morería. Anbefaling: entré med drink og middag før eller efter i kvarteret.
For det andet tidspunktet. Forestillingerne ligger som regel kl. 19:00-20:00 og kl. 21:30-22:30. Den anden forestilling er altid bedst: der er mere stemning, publikum er mere afslappet, og kunstnerne giver sig mere tid. Rejser du med børn, så den første.
For det tredje pladsen. Reservér telefonisk eller på stedets egen hjemmeside frem for via videresalgsplatforme, for det er som regel billigere, og så kan du bede om et bord forrest. I en lille sal er forskellen mellem første og femte række enorm.
For det fjerde varigheden: mellem 60 og 90 minutter. For det femte fotos: de er tilladt uden blitz før og efter, men ikke under numrene; respektér det, for zapateado, fodarbejdet, kræver koncentration. For det sjette »olé«: det siger man, når noget virkelig bevæger dig, ikke hver anden takt. Og for det syvende er drikkepenge ikke obligatoriske, men de bliver værdsat, hvis kunstnerne har rørt dig.
Et sidste råd fra en lokal: hvis du kunne lide flamencoen, så bliv ikke ved én aften. Se, om du er i byen under Festival Flamenco Madrid (forår) eller Suma Flamenca (juni), hvor du for 20-30 euro kan se store navne i et teater, som aldrig optræder på et tablao. Og hvis du er i centrum om dagen, har Plaza Mayor og gaderne i Habsburgernes Madrid fire århundreders historie med gademusik, som også hører med til alt dette.
Praktisk information
Vejledende priserTablao med drink: 30-60 euro. Med middag: 70-150 euro. Teater eller festival: 20-35 euro. Peñas og sociale centre: fra gratis til 10 euro.
TiderForestillinger kl. 19:00-20:00 og kl. 21:30-22:30, alle årets dage. Den anden forestilling har mere stemning.
ReservationEt must i weekenderne og i højsæsonen. Reservér på stedets egen hjemmeside, og bed om et bord på de forreste rækker.
VarighedMellem 60 og 90 minutter for et tablaoshow; 90-120 minutter for kompagniforestillinger i et teater.
Sådan kommer du dertilMetro La Latina (L5) til La Morería, Sevilla eller Sol til Huertas, Callao (L3·L5) til Gran Vía, Lavapiés (L3) til kvarteret.
FestivalerFestival Flamenco Madrid om foråret og Suma Flamenca i juni, med program i teatre i hele regionen.