Tapasruter i Madrid: tre runder fra disk til disk
Mad og drikke · Madrid

Tapasruter i Madrid: tre runder fra disk til disk

La Latina, Habsburgernes Madrid og Lavapiés: hvad du skal bestille ved hvert stop, hvad det koster, og hvordan du går på tapasrunde uden at ligne en turist.

Læsetid 11 min · Opdateret i 2026
🎧 På ruten Tapas: La Latina og El Rastro

I Madrid er en tapasrunde ikke en billig måde at spise aftensmad på: det er en måde at bevæge sig gennem byen på. Man går ind på en bar, bestiller stående ved disken, spiser én ting, betaler og går videre til den næste. Ingen slår sig ned, ingen bestiller hele kortet, og ingen sætter sig, medmindre de skal spise for alvor. Forstår du den koreografi, ændrer det en aften i hovedstaden fuldstændig, for de tre ruter i denne guide – Cava Baja, Habsburgernes Madrid og Lavapiés – ligger inden for to kilometer og samler flere hundredårige værtshuse end nogen anden by i Spanien.

Et realistisk budget: mellem 3 og 5 euro pr. stop (en caña, en lille fadøl, plus en tapa) og fra 10 til 16 euro for en ración til deling. En runde med fire stop koster 20-25 euro pr. person.

Sådan går man på tapasrunde i Madrid: de uskrevne regler

For det første tiderne. Disken kører fra 12:30 til 15:30 til aperitif og frokost og fra 20:00 om aftenen. Går du ind kl. 18:30 og vil have aftensmad, ser de venligt på dig og giver dig en caña. Madrilenerne spiser aftensmad mellem 21:00 og 23:00 og i weekenden endnu senere.

For det andet drikken. Man bestiller en caña (en lille fadøl, mellem 1,50 og 3 euro), en doble, hvis man er tørstig, eller vermut fra fad med sin appelsinskive og sin oliven, den ubestridte konge af søndagens aperitif. Vin i glas er billig og ordentlig på næsten ethvert værtshus: en Rioja eller en Ribera for 2,50-4 euro.

For det tredje tapaen. I Madrid er tapaen ikke altid gratis – det hører mere til i Granada eller León –, men mange klassiske barer giver stadig lidt med til drikken: nogle oliven, nogle kartoffelchips, et stykke tortilla. Den vigtige forskel går mellem »tapa« (en enkelt portion), »ración« (en ret til deling, 10-16 euro) og »media ración« (en halv portion). Bestil kun raciones, hvis I er tre eller flere, ellers er der ikke plads i maven til det andet stop.

Og for det fjerde holdningen. Man bestiller ved disken, man venter ikke på, at nogen kommer og tager imod bestillingen, man betaler til sidst, og mange steder smider man servietten på gulvet – en skik på retur, men ser du gulvet fuldt af papir, er det en af de gode barer. Og optag ikke et bord for at drikke en caña en lørdag klokken ni: i Madrid er bordet til at spise ved.

🎧 Med Viavoy

Oplev Madrid i dit eget tempo

Download appen og oplev Madrid offline, når du vil. Gå turen Tapas: La Latina og El Rastro med en lokal guide i øret.

Læs mere om Viavoy →

Runde 1 · La Latina og Cava Baja

Gaden med flest værtshuse pr. kvadratmeter i Spanien. Ideel om søndagen efter Rastro.

Det er den klassiske runde og den, du skal tage, hvis du kun har én aften. Den begynder på Plaza de la Cebada eller Plaza de Cascorro og går op ad Cava Baja til Plaza Mayor: knap syv hundrede meter og en snes diske. Den fungerer alle dage, men søndag ved middagstid, når Rastro lukker, er det en fest.

Et logistisk råd: bestil ikke bord. Denne runde tager man stående, og den, der bestiller bord, ender med at sidde fast ét sted. Er I mere end fire, så del jer op: store grupper kan ikke være ved de gode diske.

1Plaza de la Cebada

Plaza de la Cebada

📍 La Latina

Udgangspunktet og kvarterets mest ægte madrilenske hjerte: markedshallen af jern og glas arver pavillonerne fra 1800-tallet, og rundt om ligger barer, der altid har været der, og udendørsserveringer, der ved middagstid ikke kan følge med. Navnet kommer af det byg (»cebada«), der blev solgt her til dyrene, dengang dette var kornets indgang til byen. En detalje, der får vermutten til at stivne: på netop denne plads stod Madrids offentlige skafot, hvor general Riego blev henrettet i 1823.

2Cava Baja

Cava Baja

📍 La Latina

Det dufter af vin spildt på gammelt træ og af skinke skåret på stedet. Denne smalle kurve var voldgraven ved den kristne bymur og siden en vej for hestevogne, med kroer, hvor muldyrdriverne, der kom til byen, sov; fra de kroer nedstammer nutidens værtshuse. Læg mærke til de flisebeklædte paneler og zinkdiskene, der har overlevet. Skikken siger, at man går hele gaden igennem uden at sætte sig: højst to tapas pr. bar, og så videre til den næste.

3Txakolina

Txakolina

📍 Cava Baja, 26

Et stykke Baskerland midt i Habsburgernes Madrid og et af de stop, hvor det faktisk er værd at sætte sig. Bestil tacos med oksehale, møre og hjemmelavede, og bao-brød med små friturestegte blæksprutter, sprøde udenpå og bløde indeni, sammen med et glas txakoli skænket fra stor højde: en ung hvidvin fra nord, syrlig og naturligt let perlende. Regn med 4-7 euro pr. pincho. Bestil bord, hvis du kommer om aftenen, for pladserne forsvinder hurtigt.

4Casa Amadeo »Los Caracoles«

Casa Amadeo »Los Caracoles«

📍 Plaza de Cascorro, 18

Siden 1942 har dette hjørne duftet af paprika og laurbær. Der er kun én ret, og den har ikke ændret sig: caracoles a la madrileña, snegle, der simrer længe med chorizo, skinke, tomat og chili, indtil saucen bliver tyk og kalder på brød. En ración koster omkring 10-12 euro og spises stående ved disken. Det er Rastros mest ægte madrilenske aperitif, og det topper i maj under San Isidro, når sneglen bliver byens officielle ret.

5Mercado de San Miguel

Mercado de San Miguel

📍 Plaza de San Miguel

Rundens naturlige slutpunkt, og her skal vi være ærlige: det er smukt – et bur af jern og glas fra 1916 – men det er et af de dyreste steder i centrum, og madrilenerne kommer der sjældent. Brug det, som de bruger det: gå ind sent, tag et glas vermut og en østers, mens du ser på myldret, tag dit billede, og gå igen. Vil du spise ordentligt, så gå hundrede meter ned ad Cava de San Miguel, hvor husene skjuler op til otte etager ned mod kløften.

Arco de Cuchilleros og verdens ældste restaurant
Afslutningen på runde 1

Arco de Cuchilleros og verdens ældste restaurant

Under den monumentale bue, der klarer niveauforskellen ned fra Plaza Mayor – opkaldt efter de knivsmede og skærsliberne, der forsynede slagterne –, ligger Botín, åbnet i 1725 og anerkendt af Guinness som verdens ældste restaurant i uafbrudt drift. Retten her er pattegris stegt i en brændeovn, som efter sigende aldrig er gået helt ud; ifølge traditionen vaskede en ung Goya op i dette køkken. Det er ikke billigt (omkring 45-60 euro pr. person), og det er turistet, men at spise her er at bide i tre århundreders historie. Bestil bord flere uger i forvejen.

🎧 På turen Historisk og kongelig Madrid (Habsburgerne)

Runde 2 · Sol og Habsburgernes Madrid, klassikernes runde

Torsk, kroketter og chokolade: centrums hundredårige steder.

Denne runde er kortere – omkring seks hundrede meter – og er til for at spise godt i det område, hvor man spiser dårligst, hvis man vælger forkert. Reglen: sæt dig ikke ved nogen udendørsservering på Puerta del Sol eller Plaza Mayor, og gå ind i gaderne bagved.

Aksen går fra calle Tetuán til Plaza Mayor via Pasadizo de San Ginés. Den passer til middagstid eller midt på eftermiddagen og hænger perfekt sammen med en formiddag på museer eller ved monumenter.

6Casa Labra

Casa Labra

📍 Tetuán, 12

Tredive meter fra Sol og lysår fra dens udendørsserveringer. Dette værtshus fra 1860 har næsten ikke ændret sig: zinkdisk, træ og en kø af folk, der har bestilt det samme i over et århundrede, et stykke torsk i frituredej og torskekroketten, begge til lidt over 1,50-2 euro stykket. Og en historisk detalje: i et baglokale netop her blev PSOE, det spanske socialistparti, grundlagt i hemmelighed i 1879. Du spiser, hvor et parti blev født, og billigt oven i købet.

7Cava de San Miguel

Cava de San Miguel

📍 Habsburgernes Madrid

Den skrånende gade, der ligger i den gamle voldgrav ved middelalderens bymur, fyldt op i 1500-tallet. Husene skjuler op til otte etager på siden ned mod kløften – de højeste i det gamle Madrid, bygget »a la malicia«, med list, for at betale mindre i skat – og i stueetagen ligger hvælvede stenkældre på række, nogle med guitarist inkluderet. De er turistede og larmende, men et glas vin og en tallerken blæksprutter i en af de kældre er et billede, man skal have oplevet én gang.

8Blækspruttesandwichen på Plaza Mayor

Blækspruttesandwichen på Plaza Mayor

📍 Plaza Mayor

Madrids mest omdiskuterede ret: brød, friturestegte blæksprutteringe og intet andet, uden sauce og uden citron ifølge puristerne. Ingen ved helt hvorfor en by uden hav tog blæksprutten til sig som sit symbol, men sandwichen med friturestegte blæksprutteringe har i årtier været morgenmaden efter natten og eftermiddagsmaden efter Rastro. Den koster mellem 4 og 6 euro på barerne under arkaderne og i gaderne ud mod Botoneras. Spis den stående med blikket på Casa de la Panadería.

9Chocolatería San Ginés

Chocolatería San Ginés

📍 Pasadizo de San Ginés, 5

Den obligatoriske dessert, gemt i en passage siden 1894: marmor, spejle og tjenere i hvide jakker, der serverer tyk chokolade, så tyk at skeen næsten bliver stående, med churros eller porras. Forskellen ligger i dejen: churroen er tynd og sprød, porraen tykkere og mere luftig, fordi der er hævemiddel i. Regn med 6-8 euro pr. person, og stedet er åbent næsten døgnet rundt, så klokken tre om natten møder du festfolket blandet med dem, der skal have morgenmad.

Runde 3 · Lavapiés og Malasaña, markeder og køkkener fra hele verden

Hvor tapasrunden holder op med at være madrilensk og bliver global.

Kender du allerede de to første runder, er det denne, der vil overraske dig. I Lavapiés bor folk af over firs nationaliteter på nogle få karréer, og det kan man smage: senegalesisk, bangladeshisk, ecuadoriansk, kinesisk og også den klassiske bar med sin tortilla. I Malasaña er blandingen en anden: historiske værtshuse, håndbrygget øl og markeder, der er bygget om til diske med småretter.

Denne runde er den billigste af de tre. For 15-20 euro pr. person spiser du rigeligt, og samtidig ser du to af byens mest levende kvarterer.

10Calle de Argumosa

Calle de Argumosa

📍 Lavapiés

Kvarterets beboere kalder den »el Ave María«, og den er uden diskussion centrums hyggeligste gade med udendørsservering: fortovet bliver bredere, enorme platantræer danner et grønt tag, og så snart solen kommer frem, er der ikke en ledig stol. Man drikker vermut og spiser ved disken til kvarterspriser med muren på Reina Sofía lige overfor. Gaden har haft ry for at være bohemeagtig i årtier: her kom digtere, malere uden en øre og evige studenter forbi.

11Mercado de San Fernando

Mercado de San Fernando

📍 Embajadores, 41

En kvartershal fra 1944, der var lige ved at dø omkring 2010 og blev reddet ved at udleje de tomme boder billigt til beboere og unge projekter. Resultatet er enestående: den gamle frugthandler ligger side om side med et antikvariat, der sælger bøger efter vægt, en bod med håndbrygget øl og en osteforretning, hvor ejeren skærer en skive af, så du kan smage, før du køber. Bed om et bræt med tre manchego-oste på forskellige modningstrin og et glas lokal vin: 8-12 euro og en halv times snak.

12Senegalesisk og bangladeshisk køkken

Senegalesisk og bangladeshisk køkken

📍 Lavapiés

I calle del Ave María og calle de Amparo spiser man Madrids bedste thieboudienne, Senegals nationalret – ris med fisk og grøntsager i sauce, optaget på listen over menneskehedens immaterielle kulturarv i 2021 –, ved lange fællesborde for 10-14 euro. Drik en bissap til, en hibiscusdrik, lilla og meget forfriskende. To gader væk serverer det bangladeshiske samfund, et af de største i Spanien, karryretter, der tager pusten fra dig, til lignende priser. Kom sulten og uden travlhed.

13Mercado de San Ildefonso

Mercado de San Ildefonso

📍 Fuencarral, 57

Nu i Malasaña: tre etager med street food beregnet til at spise stående – hjemmelavede croquetas i kræmmerhus, skinke skåret på stedet, små sandwich og fadøl med skum. Bygningen er moderne, men navnet genopliver et folkeligt marked, der lå her i 1800-tallet. Tag din caña med op på tagterrassen, og bliv stående og kig ned på calle Fuencarral, der stadig er den spontane catwalk, hvor Malasaña og Chueca viser deres tøj frem for hinanden.

Vermut på Plaza del Dos de Mayo
Til sidst

Vermut på Plaza del Dos de Mayo

Søndag ved middagstid bliver pladsen i hjertet af Malasaña kvarterets dagligstue: fyldte udendørsserveringer, børn i sandkassen og en øl, der varer to timer. Rundt om har historiske værtshuse overlevet – det i calle Colón, kendt for sin tortilla, og det i calle Madera, for sine kroketter –, hvor en caña med tapa stadig koster under 4 euro. Og under dine fødder ligger den jord, hvor kvarterets beboere den 2. maj 1808 tog kampen op mod Napoleons hær. Oprør og vermut på samme kvadratmeter.

🎧 På turen Malasaña og La Movida📍 Se på Google Maps

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster en tapasrunde i Madrid?

Mellem 3 og 5 euro pr. stop, hvis du bestiller en caña og en tapa, og mellem 10 og 16 euro for en ración til deling. En hel runde med fire stop koster 20-25 euro pr. person, og for 35 euro spiser du rigeligt til aften. Menú del día på hverdage, en anden god mulighed, koster mellem 14 og 18 euro med forret, hovedret, drikke og dessert.

Hvor går man bedst på tapasrunde i Madrid?

Cava Baja i La Latina samler flere værtshuse pr. meter end nogen anden gade i Spanien og er den klassiske runde. Omkring Sol ligger de ældste steder (Casa Labra, San Ginés), og Lavapiés og Malasaña byder på det mest varierede og billigste. Undgå udendørsserveringerne på Plaza Mayor og Puerta del Sol.

Er tapas gratis i Madrid?

Ikke altid. I modsætning til Granada eller León skal man i Madrid som regel betale for tapaen, selv om mange klassiske barer stadig giver lidt med til drikken: oliven, kartoffelchips eller et stykke tortilla. Det, der til gengæld er billigt, er den enkelte portion: en tapa koster mellem 2 og 5 euro, så man spiser rigtig godt for få penge.

Hvornår spiser man aftensmad i Madrid?

Køkkenerne har åbent fra 20:30 til 23:30, og madrilenerne spiser aftensmad mellem 21:00 og 23:00. Før 20:00 serverer næsten ingen restauranter aftensmad, men du finder diske med tapas fra 19:00. Ved middagstid går frokosten fra 13:30 til 16:00.

Hvad skal man smage i Madrid?

Blækspruttesandwichen på Plaza Mayor, torsken i frituredej på Casa Labra, caracoles a la madrileña, tortilla de patatas (med eller uden løg, landets største madkrig), vermut fra fad og chokolade med churros på San Ginés. Og har du tid til et langt måltid, så cocido madrileño i tre omgange.

Kan man tage en tapasrunde med guide og i sit eget tempo?

Ja. Med Viavoy downloader du ruten »Tapas: La Latina og El Rastro« og går den, når du vil: den fortæller historien om hver gade og hvert værtshus, mens du går fra disk til disk, uden gruppe, uden faste tider og uden forbindelse. Du stopper for at spise, hvor du har lyst, og fortsætter bagefter.

Hvad det koster, og hvilke fejl du skal undgå

Tallene, så der ikke kommer overraskelser. Caña: 1,50-3 euro. Vermut fra fad: 2,50-4 euro. Et glas vin: 2,50-4,50 euro. En enkelt tapa: 2-5 euro. En ración til deling: 10-16 euro. Blækspruttesandwich: 4-6 euro. Chokolade med churros: 6-8 euro. Menú del día, dagens menu, på hverdage: 14-18 euro. En runde med fire stop ender på 20-25 euro pr. person, og for 35 euro spiser du rigeligt til aften.

De tre mest typiske fejl. Den første er at sætte sig ved en udendørsservering på Plaza Mayor eller Sol: du betaler det dobbelte for den halve kvalitet, og tre gader væk spiser man meget bedre. Den anden er at bestille raciones, når I kun er to: I bliver mætte ved første stop og ødelægger runden; bestil tapas eller medias raciones. Og den tredje er at spise aftensmad klokken halv otte: der er ingen åbne køkkener, så enten tilpasser du uret, eller du må nøjes med den første udendørsservering, du finder.

Et par sidste bemærkninger. Næsten alle de klassiske værtshuse tager kort, men lidt kontanter hjælper ved de mindste diske. Har du allergier eller cøliaki, så sig det, når du bestiller: det spanske køkken er meget friturestegt og paneret, og ved disken er det ikke altid angivet. Og vil du have den madrilenske ret over alle, så bestil bord til en cocido ved middagstid: den serveres i tre omgange – suppe, kikærter med grøntsager, kød –, koster mellem 22 og 30 euro og spises aldrig om aftenen.

Sådan planlægger du

Runde 1 · La LatinaPlaza de la Cebada → Cava Baja fra disk til disk → Casa Amadeo ved Cascorro → Mercado de San Miguel → Arco de Cuchilleros. Omkring 700 m, 2-3 timer.
Runde 2 · Habsburgernes MadridCasa Labra (Tetuán, 12) → Cava de San Miguel → blækspruttesandwich på Plaza Mayor → chokolade med churros på San Ginés. Omkring 600 m, 1,5-2 timer.
Runde 3 · Lavapiés og MalasañaCalle de Argumosa → Mercado de San Fernando → senegalesisk køkken i calle del Ave María → Mercado de San Ildefonso → vermut på Dos de Mayo. 2 km, midt på eftermiddagen.
SøndagsplanenRastro om formiddagen (9:00-15:00), vermut på Cava Baja klokken halv to og obligatorisk siesta. Det er hele det madrilenske ritual.

Praktisk information

SpisetiderAperitif og frokost fra 12:30 til 15:30; aften fra 20:00. Man spiser aftensmad mellem 21:00 og 23:00.
PriserCaña 1,50-3 euro. Tapa 2-5 euro. Ración 10-16 euro. Menú del día 14-18 euro. Cocido madrileño 22-30 euro.
Sådan kommer du dertilMetro La Latina (L5) til runde 1, Sol (L1·L2·L3) til runde 2, Lavapiés (L3) og Tribunal (L1·L10) til runde 3.
ReservationIkke nødvendig til tapas stående; nødvendig for at spise siddende på Cava Baja i weekenden og til Botín, flere uger i forvejen.
OrdforrådCaña (lille fadøl), doble (stor), corto eller zurito (meget lille), vermut fra fad, tapa, media ración, ración, pincho.
Pas på medUdendørsserveringerne på Plaza Mayor og Sol, at bestille raciones, når I er to, og grupper på mere end fire ved de smalle diske.

På kortet

🎧 Med Viavoy

Gå gennem Madrid og lyt i dit eget tempo

Download Viavoy og gå gennem Madrid offline, når du vil.

fra 2,99 €· engangsbetaling
City Pass · 9,99 €3 dage, alle ture i Madrid
Læs mere om Viavoy →
Viavoy-appen

Læs videre

Flere artikler

Kvarterer

La Latina og El Rastro: guide til det mest ægte Madrid

Ruter

En weekend i Madrid: fra fredag til søndag

Kvarterer

Malasaña: hvad du skal se og lave i La Movidas kvarter

Fester og traditioner

San Isidro: årets mest madrilenske dag