Træd over tærsklen og mærk, hvordan temperaturen skifter: du kommer ind i en renæssancegård af kølig sten med to etager af gallerier fulde af udhuggede kapitæler. Museet ligger i to paladser fra 1500-tallet og rummer hele provinsens hukommelse, med genstande i absolut topklasse.
To renæssancepaladser, der er forbundet med hinanden
Det vigtigste er Casa de Miranda, opført i 1545 af Juan de Vallejo for kannikken Francisco de Miranda og museets hjem siden 1955. Gården er et af de fineste verdslige renæssancerum i Burgos.
Lige ved siden af ligger Casa de Íñigo Angulo, endnu et herskabshus fra 1500-tallet. Staten købte det i 1986 og åbnede det for offentligheden i 1991 for at give museet luft, for det var blevet for lille. Det, du besøger i dag, er to paladser, der er forbundet med hinanden.
Den formel – et provinsmuseum indrettet i adelige herskabshuse i den gamle bydel – er den almindelige i Spanien, og her fungerer den særlig godt, fordi bygningerne er på højde med det, de rummer.
Graven, antemensalet og skrinet
Stjernen er Juan de Padillas grav. Han var page hos dronning Isabella den Katolske og døde meget ung under erobringen af Granada. Dronningen bestilte hos Gil de Siloé en alabastgrav, så fin at den ligner kniplinger.
Den var ikke tænkt til denne gård: den blev hugget til Fresdelval-klostret uden for byen, hvor Padilla-familien lå begravet. Da klostret forfaldt, var Siloés værk i fare, og det endte med at blive reddet hertil, under tag.
Antemensalet fra Silos (Frontal de Silos) regnes for højdepunktet i europæisk romansk emaljekunst, et værk af forgyldt kobber og champlevé-emalje af enestående kvalitet. Og den romerske mosaik med Atalanta og Meleager, hentet fra det nærliggende Cardeñajimeno, er enorm og velbevaret.
Men det stykke, der bedst opsummerer denne egn, er elfenbensskrinet fra Silos: en lille æske udskåret i elfenben i år 1026 af en muslimsk håndværker, Muhammad ibn Zayan, som med tiden kom til at rumme en kristen helgens relikvier. Hele Den Iberiske Halvøs historie er samlet i det møde mellem hænder.
Gå ikke glip af
To paladser fra 1500-tallet
Casa de Miranda fra 1545, museets hjem siden 1955, og Casa de Íñigo Angulo, åbnet i 1991.
Juan de Padillas grav
Alabast af Gil de Siloé til en page hos Isabella den Katolske, der døde ung i Granada.
Antemensalet fra Silos
Regnes for højdepunktet i europæisk romansk emaljekunst.
Elfenbensskrinet fra Silos
Elfenben udskåret i 1026 af en muslimsk håndværker, som endte med at rumme kristne relikvier.
Sådan passer det ind i dit besøg i Burgos
Det ligger i calle Miranda, på den anden side af Arlanzón i forhold til den gamle bydel, få minutter fra Plaza de Vega og Museet for Menneskets Evolution.
Besøget tager en god time. Billetten er billig eller gratis afhængigt af dagen; tjek åbningstiderne, før du går.
Kombinér det med Museet for Menneskets Evolution samme dag: tilsammen dækker de alt fra Atapuercas million år til den kastilianske renæssance, og der er ti minutters gang mellem dem.
Ofte stillede spørgsmål
Og museets andet palads?
Lige ved siden af Casa de Miranda har du Casa de Íñigo Angulo, endnu et herskabshus fra 1500-tallet. Staten købte det i 1986 og åbnede det for offentligheden i 1991 for at give museet luft, da det var blevet for lille. Så det, du besøger i dag, er i virkeligheden to renæssancepaladser, der er forbundet med hinanden, med flere sale til at fortælle hele provinsens historie uden trængsel. Jeg kan godt lide at tænke på, at selve bygningen allerede er en museumsgenstand.
Hvor kom Juan de Padillas grav fra?
Den var ikke tænkt til denne gård. Den fine alabast blev hugget til Fresdelval-klostret uden for Burgos, hvor Padilla-familien lå begravet. Da klostret forfaldt og blev forladt, var Gil de Siloés værk i fare, og det endte med at blive reddet hertil, under tag. Derfor kan du i dag beundre det på tæt hold; var det blevet stående derude blandt ruinerne, var det sikkert ikke nået helt frem til vore dage.
