Mad i Mérida: dehesa, køkkenhaverne ved Guadiana og Ribera del Guadiana
Agernfodret ibérico, torta del Casar, tomater og peberfrugter fra de vandede marker og en vinbetegnelse, der er blevet meget bedre. Hvad du skal bestille og hvor, med varmen som en faktor.
Køkkenet i Mérida er klassisk Extremadura – dehesa, ibérisk gris, lam, pimentón – men med sit eget særpræg: her er der en flod, og her er der kunstvanding. Las Vegas del Guadiana er et af Spaniens store områder for grøntsagsdyrkning, og det bringer grøntsager og frugt på menukortet, som fylder mindre i det tørre, uvandede Extremadura.
Med fyrre grader udenfor bliver den logiske rækkefølge vendt om: gazpacho fra Extremadura ved middagstid og caldereta eller grillet kød til aftensmad, når det bliver køligere.
Det, dehesaen giver
Ibérico, lam og pimentón.
Den agernfodrede ibériske gris er provinsens store produkt. Dehesa, de græssede egeskove – det landskab af stenege og græsgange, du ser fra toget – er dens naturlige levested: dyret græsser frit under montanera, agernsæsonen, mellem oktober og marts, og det er den kost og den motion, der giver den karakteristiske marmorering af fedt.
Ud over skinken er de friske udskæringer grillet over gløder langt mere almindelige på menukortene i Extremadura: presa, secreto, pluma, carrillera. Og så pølserne og pålægget, med pimentón de la Vera som fællesnævner: lomo, salchichón, chorizo og morcón.
Pimentón de la Vera har sin egen oprindelsesbetegnelse og tørres i røg fra brænde af eg eller steneg, hvilket giver den en røget smag, som intet andet paprikapulver har. Den er i gryderetterne, i marinaderne, i migas og i pølserne: den er hele regionens køkkens signatur.
Af lam er der caldereta fra Extremadura, stuvet med dyrets egen lever, stødt i morter, og det er den, der giver den tykkelsen og smagen. Og migas, en hyrderet: gammelt brød, hvidløg, pimentón og torreznos, sprødstegt flæsk, nogle gange serveret med vindruer for at bryde fedmen.
Centrum i det levende Mérida, med Santa María-konkatedralen og udendørsserveringerne, hvor folk spiser frokost og aftensmad. Omkring pladsen og i gågaderne, der udgår fra den, ligger næsten alle restauranterne, og den ligger fem minutter fra Diana-templet og den romerske bro.
Torta del Casar er den obligatoriske ost: mælk fra merinofår og vegetabilsk løbe fra tidsel i stedet for animalsk løbe, og derfor en ostemasse, der aldrig helt stivner. Den serveres hel, der skæres et låg i toppen, og den spises med ske eller smøres på brød. Den har en bitter tone, som kommer fra selve tidslen.
I nærheden laver man også torta de la Serena, der ligner meget, fra egnen i det sydlige Badajoz. Begge har oprindelsesbetegnelse, og begge er langt billigere her end uden for regionen.
Og så er der køkkenhaven. Las Vegas del Guadiana er et af Spaniens store kunstvandede områder – industritomater, peberfrugter, majs, ris, frugttræer – og om sommeren kan man mærke det på menukortene: gazpacho fra Extremadura, som er grovere og mere i stykker end den andalusiske, tomatsalater og grillede peberfrugter.
Til at drikke er der oprindelsesbetegnelsen Ribera del Guadiana, provinsens egen, med rødvine af tempranillo, garnacha og lokale sorter, som er blevet enormt meget bedre i de sidste to årtier, og som koster meget rimelige priser. Du kan også finde pitarra-vine, lavet i store lerkrukker, på traditionelle værtshuse.
Området omkring templet og calle Sagasta samler en god del af tapasrunden i centrum, og fordelen er, at du spiser aftensmad med de oplyste romerske søjler for øjnene. Det er et af de få steder, hvor monument og udendørsservering virkelig deler pladsen.
Restauranterne ligger samlet på Plaza de España, i gågaderne, der udgår fra den, og omkring Diana-templet. Det er et lille område, og alt ligger fem eller ti minutters gang fra ethvert monument i centrum.
Varmen bestemmer måltidernes rækkefølge. Om sommeren, med over fyrre grader, er det fornuftigt at spise let ved middagstid – gazpacho, salat, lidt ibérico – og gemme caldereta, migas eller det grillede kød til aftensmaden, som i Extremadura spises sent og udendørs.
Under festivalen for klassisk teater i juli og august rykker aftensmaden, og mange steder har længere åbent for publikum, der kommer ud fra forestillingerne, efter midnat. Det er en god idé at reservere de aftener, for byen bliver fuld.
Og et indkøbsråd: torta del Casar og ibérico koster her en hel del mindre end i Madrid eller Barcelona. Hvis du tager ost med hjem, så husk, at det er et levende produkt, som ikke tåler mange timer lukket inde i en kuffert om sommeren.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad skal man ubetinget smage i Mérida?
Torta del Casar, agernfodret ibérico – og ikke kun skinke: de friske udskæringer grillet over gløder er fremragende og meget almindelige på menukortene –, caldereta af lam og om sommeren gazpacho fra Extremadura. Til at drikke en rødvin fra Ribera del Guadiana, provinsens oprindelsesbetegnelse.
Hvordan spiser man torta del Casar?
Hel: du skærer et rundt låg i toppen og spiser den med ske eller smører den på brød, for indeni er den cremet, næsten flydende. Den skæres ikke i skiver. Konsistensen skyldes den vegetabilske løbe fra tidsel, der bruges i stedet for animalsk løbe, og derfra kommer også dens bitre tone.
Hvad er gazpacho fra Extremadura?
En grovere og mere opskåret udgave end den andalusiske: i stedet for en fin creme har den tomat, peberfrugt, agurk og løg i stykker, med brød, olie og eddike. Det er landmandsmad og sommermad, og i Las Vegas del Guadiana, et af Spaniens store områder for grøntsagsdyrkning, laves den med råvarer fra egnen selv.
Er vinen fra Extremadura god?
Den er blevet enormt meget bedre i de sidste to årtier. Betegnelsen Ribera del Guadiana giver rødvine af tempranillo, garnacha og lokale sorter med et meget godt forhold mellem pris og kvalitet, og også hvidvine. Derudover er der pitarra-vinene, lavet på traditionel vis i store lerkrukker, mere svingende, men meget karakteristiske.
Hvor skal man spise i Mérida?
På Plaza de España og i gågaderne, der udgår fra den, og omkring Diana-templet, hvor du spiser aftensmad med de oplyste romerske søjler for øjnene. Det er et lille område, og alt ligger fem eller ti minutter fra ethvert monument i centrum.
Hvordan planlægger man måltiderne i varmen?
Ved at vende den sædvanlige rækkefølge om. Med over fyrre grader er det bedst at spise let ved middagstid – gazpacho, salat, ibérico – og gemme caldereta, migas eller det grillede kød til aftensmaden, som i Extremadura spises sent og udendørs. Under teaterfestivalen om sommeren har mange steder længere åbent, og det er en god idé at reservere.
Praktisk information
ProduktetAgernfodret ibérico fra dehesa: skinke og friske udskæringer grillet over gløder – presa, secreto, pluma.
OstenTorta del Casar, af fåremælk og vegetabilsk løbe. Den åbnes i toppen og spises med ske.
KrydderietPimentón de la Vera, røget over brænde af eg eller steneg, med sin egen betegnelse.
RetterCaldereta af lam, migas fra Extremadura og gazpacho fra Extremadura, mere i stykker end den andalusiske.
VinRibera del Guadiana, provinsens betegnelse. Og pitarra på traditionelle værtshuse.
OmråderPlaza de España, gågaderne i centrum og området omkring Diana-templet.
🎧 Med Viavoy
Gå gennem Merida og lyt i dit eget tempo
Download Viavoy og gå gennem Merida offline, når du vil.