Det, du ser, er et stykke af en kæmpe, der aldrig kom til at eksistere. I slutningen af 1500-tallet var Valladolid monarkiets hovedstad og ville have kristenhedens største katedral. Den blev tegnet af Juan de Herrera, arkitekten bag El Escorial. Og i dag er den bygget til knap fyrre procent.
Katedralen, der blev halvfærdig
Omkring 1582 tegnede Herrera en kolossal kirke med stramme linjer, den nøgne stil, der kaldes herreriansk, og som i årtier prægede Spaniens officielle arkitektur. Filip II ophøjede den til katedral i 1595.
Men hoffet flyttede til Madrid, pengene fordampede, og byggeriet gik i stå. Det, der står, er en brøkdel af projektet, og derfor giver Valladolids katedral altid den fornemmelse af en afbrudt bygning.
Filip II kastede sig over denne by af en enkel grund: han blev født her, i 1527, i Palacio de Pimentel. Selv om han senere flyttede hovedstaden til Madrid og tilbragte halvdelen af sit liv i El Escorial, ville han efterlade sin fødeby et spor, der stod mål med ham.
Den mere overlæssede facade, du ser øverst, blev tilføjet i 1700-tallet af Alberto Churriguera, fra et arkitektdynasti, der var så indflydelsesrigt, at det gav sit efternavn til en hel stil: den churriguereske, den mest overlæssede form for spansk barok.
Tårnet, der styrtede sammen
Der er endnu en ulykke i denne historie: det oprindelige tårn, som Herrera havde tegnet, styrtede sammen med et brag i 1841. Det, du ser i dag, er en senere rekonstruktion, fra slutningen af 1800-tallet og frem, og derfor skiller det sig ud fra resten.
Indenfor venter Herreras tre skibe under den store hvælving, højalterets altertavle af Juan de Juni – en af den spanske renæssances store billedhuggere – og koret med korstole og orgel.
I den gamle gotiske kollegiatkirke, der er bygget sammen med anlægget, ligger katedralmuseet med gravkapeller og, meget afslørende, modellen af den drømte katedral: den eneste måde at få en idé om den skala, den skulle have haft.
Og du kan gå op i tårnet og ud på udsigtsplatformen med hele byen for dine fødder. Det er en af de bedste udsigter i Valladolid.
Gå ikke glip af
Tegnet af Juan de Herrera
Arkitekten bag El Escorial, omkring 1582, som kristenhedens største kirke.
Den er bygget til fyrre procent
Hoffet flyttede til Madrid, pengene fordampede, og byggeriet gik i stå.
Tårnet styrtede sammen i 1841
Herreras oprindelige tårn. Det nuværende er en senere rekonstruktion, og det skiller sig ud.
Filip II blev født i denne by
I 1527, og derfor ville han efterlade den et spor, der stod mål med ham. Siden flyttede han hovedstaden til Madrid.
Sådan passer den ind i dit besøg i Valladolid
Den ligger fem minutter fra Plaza Mayor, ved siden af universitetet og Santa María la Antigua.
Besøget tager godt en time med museet og tårnet. Der er entré til en beskeden pris; tjek åbningstiderne, der tilpasses gudstjenesterne.
Den er værd at se sammen med San Pablo-kirken, der gør større indtryk end katedralen, netop fordi den blev gjort færdig, og med maner.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad skete der med tårnet?
En tragedie af den slags, der sætter sit præg på en by. Det oprindelige tårn, det Herrera havde tegnet, styrtede sammen med et brag i 1841, et sammenstyrt, der fik Valladolids hjerte til at krympe sig. Det, du ser i dag, er en senere rekonstruktion, fra slutningen af 1800-tallet og frem, og derfor passer det lidt dårligt til resten. Det krones af en stor figur af Jesu Hellige Hjerte, sat op i tyverne i forrige århundrede, som våger over byen fra det allerhøjeste punkt.
Hvem var de Churriguera'er på facaden?
Et dynasti af arkitekter og altertavlemagere, så indflydelsesrigt, at det gav sit efternavn til en hel stil: den »churriguereske«, den form for spansk barok, der er overlæsset helt ud i den sidste krog, med snoede søjler og løvværk af sten. Alberto, ham der arbejdede her, var en af de mest afdæmpede i familien; hans er også Salamancas smukke Plaza Mayor. Oven på Herreras strenge nøgenhed kom en Churriguera og satte en lille festlig prik. To verdener på én facade.
Hvorfor gik Filip II så meget op i denne by?
Fordi det var hans vugge, hverken mere eller mindre. Filip II blev født her i Valladolid i 1527, i et palads i centrum, som stadig står. Selv om han siden flyttede hovedstaden til Madrid og tilbragte halvdelen af sit liv i El Escorial, var dette byen, der så ham blive født, og han ville efterlade den et aftryk, der var ham værdigt: den største katedral, man kunne forestille sig. Skæbnen spillede ham et puds, og drømmen blev kun halvt til virkelighed, men gestussen siger meget om en konges kærlighed til stedet, hvor han åbnede øjnene.
