En spids hesteskobue, to dørfløje af bronze med arabiske indskrifter og bagved en gård med appelsintræer plantet i et gitter og et springvand i midten. Det er det ældste, der stadig står i katedralens anlæg, og også det letteste at overse: de fleste går ind i katedralen ad en anden dør og forlader den uden at have sat foden i Patio de los Naranjos. Her vaskede de troende sig, før de gik ind i den almohadiske moské fra 1100-tallet. Moskéen forsvandt; gården fungerer stadig præcis som dengang.
Det, der overlevede af moskéen
Da domkapitlet i 1401 besluttede at rive hovedmoskéen ned for at bygge katedralen, smed man ikke det hele væk. Tre dele blev reddet: minareten, der i dag er Giralda; denne gård til rituel afvaskning; og porten, der forbandt de to, Puerta del Perdón. Det er de eneste tre almohadiske elementer i anlægget, som du kan røre ved.
Gården har bevaret sin oprindelige plan: appelsintræerne plantet i et regelmæssigt gitter med vandingskanaler i jordhøjde, der fører vandet fra træ til træ ved hjælp af tyngdekraften. Det er maurisk havekunst, der stadig virker otte århundreder senere. Kommer du i marts, gør appelsinblomsterne gården til et sted, det er svært at forlade.
Springvandet i midten er endnu ældre end alt dette. Skålen er vestgotisk, fra før muslimernes ankomst, og blev genbrugt af almohaderne, da de anlagde gården. På ti kvadratmeter har du tre civilisationer oven på hinanden: det vestgotiske kar, den islamiske gård og de kristne hvælvinger, der titter frem over muren.
Hvad du skal kigge efter herinde
Fløjene i Puerta del Perdón har bevaret almohadiske bronzeplader fra 1100-tallet med kufiske indskrifter, og de to dørhammere hører til de fineste stykker islamisk metalkunst, der er bevaret i verden. Toppen derimod, med terrakottafigurerne, der viser, hvordan kræmmerne drives ud af templet, er fra 1500-tallet: kig efter linjen, hvor materiale og stil skifter.
I galleriet ud mod gården ligger Biblioteca Colombina, grundlagt med de bøger, som Hernando Colón, søn af opdageren, samlede: omkring tre tusind bind fra sit århundredes mest ambitiøse private bibliotek. Det kan ikke besøges frit, men at vide, at de står der, tre meter væk, ændrer den måde, du ser på muren.
Og Firbenet (el Lagarto). Fra loftet i det skib, der åbner sig mod gården, hænger en krokodille af træ, en kopi af den, som – ifølge traditionen – sultanen af Egypten sendte til Alfonso X sammen med en giraf og en elefant ved et gesandtskab i 1200-tallet. Ved siden af hænger en elefantstødtand, et bidsel og en stav. Ingen kigger op, og dér hænger den og venter.
Gå ikke glip af
De almohadiske dørhammere
Bronze fra 1100-tallet med kufiske indskrifter: blandt de fineste bevarede stykker islamisk metalkunst.
Det vestgotiske springvand
Skålen i midten er ældre end islam og blev genbrugt af almohaderne. Tre civilisationer på ét sted.
Vandingskanalerne
Maurisk havekunst i brug: vandet når stadig fra appelsintræ til appelsintræ ved hjælp af tyngdekraften.
Firbenet
En krokodille af træ, der hænger fra loftet, minde om et egyptisk gesandtskab i 1200-tallet.
Sådan passer den ind i dit besøg i Sevilla
Gården besøges med billetten til katedralen og kommer som regel sidst på ruten, ved udgangen. Gem den ikke til, når du allerede er træt: det er den mest behagelige del af anlægget og den eneste med skygge, vand og et sted at sidde.
Puerta del Perdón vender ud mod calle Alemanes, et af de smukkeste stræk i centrum, med gårdens mur på den ene side og terrasserne på den anden. Følger du den, når du på et minut Plaza Virgen de los Reyes og på fem Calle Sierpes.
En bemærkning om åbningstiderne: porten åbnes og lukkes efter gudstjenesternes og besøgenes rytme, så du kan finde den lukket, selv om katedralen er åben. Står den åben, så gå ind uden at tøve: den tomme gård tidligt om morgenen er et af de bedste steder i Sevilla.
Ofte stillede spørgsmål
Er det rigtigt, at der hænger en krokodille derinde?
Og det er noget af det mest kuriøse i katedralen! Indenfor, hængende fra loftet, er der en krokodille af træ, som vi kalder »Firbenet« (el Lagarto). Traditionen fortæller, at sultanen af Egypten omkring 1260 sendte gaver til Alfonso X den Vise for at bede om hans datters hånd: blandt dem en levende krokodille, en giraf og en elefant. Dyret døde, blev udstoppet og endte med at hænge her; i dag er det en kopi i træ. Ved siden af ser du en elefantstødtand og en stav, minder om det eksotiske gesandtskab.
Er de bronzedøre de oprindelige?
Fløjene har bevaret bronzeplader fra den almohadiske moské, fra 1100-tallet, og på dem kan man stadig læse arabiske indskrifter med kufisk skrift. De to dørhammere, bankerne, er mesterværker af islamisk metalkunst, blandt de fineste, der er bevaret. Til gengæld er hele afslutningen foroven, med figurerne i brændt ler, der jager kræmmerne ud af templet, meget senere, fra 1500-tallet, et værk af Miguel Perrin. Med andre ord: Du banker på en muslimsk dør under en kristen scene.
