Det er en altertavle af sten, ikke en facade. En rektangulær flade, hugget ud til sidste centimeter, som ikke ordner døre og vinduer, men billeder, og som fungerer som et politisk og moralsk program hængt op på muren. Den blev hugget i første halvdel af 1500-tallet i sten fra Villamayor, og siden har tusindvis af mennesker standset foran den på jagt efter præcis det samme: en frø.
Sådan læser du den, nedefra og op
Facaden er opdelt i tre etager oven på hinanden, og hver har sit emne. Den nederste domineres af en medaljon med de katolske monarker og en græsk indskrift, der sammenfatter institutionens pagt: kongerne for universitetet og universitetet for kongerne. Det er ikke en dedikation, det er en kontrakt.
Den midterste etage domineres af Karl V's kejserlige våbenskjold med den dobbelthovede ørn, og den øverste af en scene med paven og kardinaler. Nedefra og op: monarki, imperium og kirke. Universitetet stillede sig selv under de tre beskyttere og skrev det på sin dør.
Stilen er plateresk, det øjeblik, hvor den sene gotik og den italienske renæssance krydser hinanden i Spanien, og den hedder sådan, fordi den ser ud til at være udført af en sølvsmed snarere end af en stenhugger. Mellem hovedfigurerne er der medaljoner, groteskornamenter, våbenskjolde, kranier og en ornamental tæthed, der ikke lader en eneste flade hvile.
Frøen
Den sidder på den nederste etage, på den højre pilaster, oven på et kranie. Den er bitte lille, og det er svært at finde den uden hjælp, hvilket har gjort jagten til ethvert besøgendes overgangsritual og til en studentertradition: den, der finder den uden at få den vist, består året.
Dens egentlige betydning er mindre munter. I tidens ikonografi blev frøen forbundet med vellyst og kraniet med døden, så tilsammen er de en moralsk advarsel rettet mod unge studerende: udskejelser fører til enden. Et memento mori gemt i ornamentikken.
Nogle hævder, at det ikke er en frø, men en tudse, og andre mener, at den forestiller de katolske monarkers læge, hvis efternavn lød lignende. Ingen af versionerne er afgjort. Det, der kan efterprøves, er, at den sidder der, at næsten ingen ser den i første forsøg, og at man har ledt efter den i fem århundreder.
Gå ikke glip af
En altertavle, ikke en facade
Den ordner ikke døre og vinduer, men billeder. Den fungerer som et politisk og moralsk program i sten.
Frøen på kraniet
På den højre pilaster på den nederste etage. Traditionen siger, at den, der finder den alene, består året.
En advarsel, ikke pynt
Frø og kranie sammen var symboler på vellyst og død: en moralsk advarsel rettet mod unge studerende.
Tre etager, tre magter
De katolske monarker nederst, det kejserlige våbenskjold i midten, paven øverst. Universitetet under de tre beskyttere.
Sådan passer det ind i dit besøg i Salamanca
Den ligger på Patio de Escuelas, en lille plads, som du når fra Rúa Mayor på tre minutter, og hvor også statuen af Fray Luis de León står. Facaden kan ses gratis og på alle tider af døgnet: det, der koster penge, er at gå ind på universitetet.
Overfor ligger Escuelas Menores med »Salamancas himmel«, og et stenkast væk Palacio de Anaya og de to katedraler. Hele universitetskomplekset ligger inden for en radius af fem minutter.
For at se den ordentligt skal du gå helt ned i den modsatte ende af pladsen og tage dig tid: det er en facade, der skal læses langsomt, ikke fotograferes i forbifarten. Og kom midt på formiddagen eller sidst på eftermiddagen, når det lave lys fremhæver relieffet, og udhugningerne er meget lettere at læse.
Ofte stillede spørgsmål
Er den berømte astronaut, der er hugget i stenen, her?
Åh, det er den store forveksling, og jeg er glad for, at du spørger. Ikke her: Alt, hvad du ser, er fra femtenhundredetallet. Astronauten, og også en lille figur, der spiser en is, sidder på Puerta de Ramos på den nye katedral, et par gader herfra. En stenhugger huggede dem under restaureringen i 1992 efter den gamle skik, at hver tid skal sætte sit aftryk i stenen. Så hvis du leder efter den lille rummand, så gem ham til, når du kommer forbi katedralen.
Hvorfor fyldte de facaden med den dobbelthovede ørn?
Fordi den dobbelthovede ørn var Det Tysk-romerske Riges emblem, og den kom ikke op her af et lune. I 1519 var Karl den Femte blevet valgt til kejser, herre over kristenhedens største magt. At krone universitetets facade med hans ørn var at forkynde for alle fire vinde, at Salamanca ikke længere kun uddannede ét rige, men hjernen i halvdelen af verden. Sten forvandlet til propaganda: viden i et imperiums tjeneste.
