Næsten hundrede meter luft under fødderne, lodret klippe på begge sider og, dybt nede, Guadalevíns grønne tråd. Det er billedet af Ronda i hele verden og et af 1700-tallets mest dristige ingeniørværker. Lad dig ikke narre af dens fasthed: her stod der før en anden bro, bygget i al hast i 1735 med en enkelt kæmpemæssig bue, som styrtede sammen seks år senere og rev omkring halvtreds mennesker med sig.
Fireogtredive år for ikke at gentage en fejl
Ronda lærte lektien fra 1741 på den værst tænkelige måde. Broen, du går på i dag, blev påbegyndt i 1759 og først færdig i 1793: mere end tredive års arbejde under ledelse af den aragonske ingeniør José Martín de Aldehuela, og forskellen fra den forrige ligger i den konstruktive tankegang.
I stedet for en enkelt dumdristig bue, der spændte over hele åbningen i ét spring, kom der tre solide buer, der hviler på selve bunden af Tajo-kløften, med to piller, der går ned til klippen i flodlejet. Det er langsommere, dyrere og langt sværere at bygge, men det er det, der har stået uden at rokke sig i to hundrede og tredive år.
I årtier hørte den til verdens højeste broer. Og al stenen kom fra selve afgrunden: kvaderstenene blev brudt i bunden af kløften, ved foden af byggepladsen, så broen er bygget af den klippe, den krydser. At hejse hver blok op i denne højde var næsten lige så svært som at sætte den på plads.
Kammeret i den midterste bue og to legender
Over den midterste bue er der et kammer, et rum af sten, der bogstavelig talt hænger i tomrummet, med adgang fra brystværnet. Det har været vagtstue, arrest og, under Den Spanske Borgerkrig, fængsel. I dag rummer det et besøgscenter om broens tilblivelse.
Derfra stammer de mørke legender om fanger, der blev kastet i afgrunden, og som går meget fra mund til mund, men som man skal tage med forbehold: der var vold i Ronda under krigen, som i hele Spanien, men den konkrete fortælling om henrettelser fra broen kommer i høj grad fra litteraturen og ikke fra dokumenterne.
Den anden legende, der gentages, er, at arkitekten selv døde ved at falde ned fra broen, mens han forsøgte at hugge årstallet ind i stenen. Den er falsk: Aldehuela døde fredeligt i Málaga flere år efter at have afsluttet værket, og der arbejdede han på San Telmo-akvædukten og andre projekter.
Gå ikke glip af
Den tidligere bro styrtede sammen
Bygget i 1735 med en enkelt bue styrtede den sammen i 1741 og rev omkring halvtreds mennesker med sig. Derfor har den nuværende tre buer.
Sten fra selve afgrunden
Kvaderstenene blev brudt i bunden af Tajo-kløften, ved foden af byggepladsen. At hejse dem op i denne højde var næsten det sværeste.
Kammeret over buen
Et rum af sten, der hænger i tomrummet, og som har været vagtstue, arrest og fængsel. I dag er det besøgscenter.
Arkitekten faldt ikke ned
Legenden om, at han døde, mens han huggede årstallet ind, er falsk. Aldehuela døde i Málaga flere år efter at have afsluttet værket.
Sådan passer det ind i dit besøg i Ronda
Den er byens nøjagtige centrum og stedet, hvor du krydser mellem de to udgaver af Ronda: det moderne Mercadillo-kvarter mod nord med tyrefægterarenaen og den gamle bydel mod syd med Santa María la Mayor og Palacio de Mondragón.
At se den ovenfra siger mindst. De gode udsigter er nedenunder: fra Mirador de Aldehuela, ved broen, ser du sidebuen; og fra stien, der fører ned i bunden af Tajo-kløften, omkring tyve minutters nedstigning med trin og ujævne strækninger, ser du hele broen fra flodlejet. Det er det billede, der er turen værd.
Også fra haverne i Casa del Rey Moro, der hænger ud over afgrunden, får du et helt andet perspektiv fra siden. Det bedste tidspunkt er ved solnedgang, når lyset falder ind gennem kløften, og stenen gløder.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor kom al den sten fra?
Fra selve afgrunden. Kvaderstenene blev brudt i bunden af Tajo-kløften, lige ved foden af byggeriet, så broen er bygget af den klippe, den krydser. At hejse hver blok op i denne højde var næsten lige så svært som at sætte den på plads.
