En kirke af enkle, massive sten, næsten uden udsmykning udenpå, så nøgtern, at det er svært at tro, hvad den gemmer indenfor: Europas vigtigste ensemble af førromansk vægmaleri. Den er en af de ældste bygninger, der stadig står i Spanien, fra begyndelsen af 800-tallet.
Santullano, den største førromanske kirke
Den blev rejst af Alfonso II den Kyske, kongen, der gjorde Oviedo til sit riges hovedstad, og tegnet af hans betroede arkitekt, Tioda. Den ligger på engene, uden for de gamle bymure, ved den vej, der førte op til paladserne på bjerget.
I Oviedo kalder man den Santullano, fordi San Julián på asturisk trækkes sammen til Santullanu. Den er i virkeligheden viet til to martyrer, Julian og hans hustru Basilissa, et par, der har optrådt sammen i helgenkalenderen siden oldtiden.
Blandt alle de bevarede kirker i asturisk førromansk stil er denne den største og den med den mest ambitiøse grundplan. Alfonso II byggede ikke et paladskapel her, men en kirke, der skulle imponere enhver, der kom til rigets nye hovedstad.
Den har tre skibe, ædelstensbesatte kors og et hemmeligt kammer skjult over korsskæringen, et hævet rum uden synlig adgang, hvis funktion man stadig diskuterer.
Fresker uden en eneste menneskeskikkelse
Skatten sidder på væggene: yderst sjælden arkitektur malet al fresco, med bygninger, draperier og geometriske motiver og ikke en eneste menneskeskikkelse i hele ensemblet.
Netop det fravær gør dem enestående og har næret årtiers debat. Man har foreslået anikonisk indflydelse, en arv fra det romerske maleri med illusionistisk arkitektur eller et bevidst teologisk valg. Der er ingen enighed.
Det, der til gengæld er uomtvisteligt, er omfanget og bevaringstilstanden: det er Europas vigtigste ensemble af førromansk vægmaleri og grunden til, at Santullano har stået på UNESCO's verdensarvsliste siden 1998.
Kontrasten mellem det yderst stramme ydre og det helt bemalede indre er en af de mest overraskende oplevelser, den spanske middelalderkunst har at byde på.
Gå ikke glip af
Fra begyndelsen af 800-tallet
Rejst af Alfonso II med hans arkitekt Tioda. En af de ældste bygninger, der står i Spanien.
Den største i asturisk førromansk stil
En kirke, der skulle imponere enhver, der kom til den nye hovedstad, ikke et paladskapel.
Fresker uden menneskeskikkelser
Malet arkitektur, draperier og geometri. Europas vigtigste førromanske vægmaleriensemble.
Verdensarv siden 1998
En del af Oviedos førromanske monumenter, som UNESCO har anerkendt.
Sådan passer den ind i dit besøg i Oviedo
Den ligger lidt afsides fra den gamle bydel, omkring tyve minutters gang fra katedralen eller få minutter med bus.
Besøget tager omkring femogfyrre minutter, med guide og meget begrænsede åbningstider: tjek altid først, for kirken har ikke åbent hele dagen.
Byens andet førromanske levn er Foncalada, en kilde fra 800-tallet, der stadig giver vand. Og på bjerget Naranco, i udkanten af byen, ligger Santa María del Naranco og San Miguel de Lillo.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor kalder I den Santullano i Oviedo?
Fordi San Julián på asturisk trækkes sammen til Santullanu, og efter at være blevet gentaget så mange gange blev navnet hængende sådan i alles mund. Kirken er i virkeligheden viet til to martyrer, Julián og hans hustru Basilisa, et par, der har stået sammen i helgenkalenderen siden gammel tid.
Vidste du, at den er den største af dem alle?
Ja: blandt alle de asturiske førromanske kirker, der er kommet ned til os, er denne den største i størrelse og også den med den mest ambitiøse grundplan. Alfonso II byggede ikke et paladskapel her, men et tempel, der skulle imponere enhver, der kom til rigets nye hovedstad.
