Madrid · Seværdigheder

La Tabacalera

En enorm bygning af fornem sten med en kæmpemæssig port, der ikke passer til de små huse omkring den: Det er Madrids gamle Kongelige Tobaksfabrik, hvor tusindvis af kvinder – de berømte cigarreras – i mere end to århundreder rullede cigarer i hånden og organiserede sig før næsten nogen anden gruppe af arbejdere i Spanien. I dag er en del af den et selvforvaltet socialt center og kunststed, og så snart du træder ind ad porten, forstår du det: Væggene er dækket af vægmalerier fra gulv til loft, lag på lag, i en eksplosion af graffiti, der hele tiden fornyer sig.

Fra spillekort og brændevin til cigarer

Bygningen blev opført i slutningen af 1700-tallet på ordre fra Karl III, men ikke som tobaksfabrik: Den begyndte som Den Kongelige Fabrik for Brændevin og Spillekort. Her blev der destilleret spiritus og lavet spillekort. Først i 1809, med Joseph Bonaparte på tronen, blev den lavet om til tobaksfabrik, og den startede allerede med omkring otte hundrede cigarreras. Fra kort og brændevin til cigarer, inden for de samme mure.

Det, der fulgte, er en af de vigtigste arbejderhistorier i Madrid. Cigarreras blev til sidst flere tusind, og de arbejdede i kæmpemæssige haller med deres egne regler, deres egen vuggestue og en jernhård solidaritet. De var blandt de første organiserede kvindelige arbejdere i Spanien, kvinder med en stemme i en tid, der ikke gav nogen kvinde en.

Da rullemaskinerne, der truede deres arbejdspladser, begyndte at komme i 1800-tallet, tav de ikke: Der var opsigtsvækkende protester og episoder, hvor de gik løs på maskinerne med slag for at standse dem. Mere end én formand respekterede dem, for ikke at sige, at han var en smule bange for dem. Derfor endte cigarreras som næsten en legende i arbejdernes Madrid, og de optræder i tidens litteratur og zarzuela.

Det sociale center og vægmalerierne

Fabrikken lukkede i 1900-tallet, og bygningen stod i årevis dårligt udnyttet hen. I 2010 blev en del af den overladt til et selvforvaltningsprojekt for kvarterets beboere, og siden har den fungeret som socialt center med workshops, nyttehaver, fællesaktiviteter og frem for alt gadekunst. Du træder ind ad porten og finder gårde og haller med vægmalerier fra gulv til loft, som hele tiden bliver malet om: Ingen to besøg er ens.

Det dufter af maling, af fugt fra en gammel bygning og af kaffe fra en improviseret bar. Det usædvanlige er sammenstødet: en kongelig fabrik fra 1700-tallet forvandlet til kvarterets frieste lærred. Gå ind, gå en tur rundt i gårdene, kig på værkstederne. Ingen vil bede dig om noget. Her tilhører kunsten den, der kommer forbi.

En anden del af bygningen rummer offentligt drevne udstillingslokaler, der viser fotografi og samtidskunst med gratis adgang. To meget forskellige modeller lever altså under samme tag, og den sameksistens er en del af det, der gør stedet interessant.

En praktisk advarsel: Da det er et selvforvaltet sted, er åbningstiderne skiftende, og nogle områder kan være lukket alt efter aktiviteten. Det er ikke et museum: Det er en levende bygning med de fordele og ulemper, det fører med sig.

Gå ikke glip af

Gårdene med vægmalerier

Graffiti fra gulv til loft, som hele tiden males om: Ingen to besøg er ens.

Mindet om cigarreras

Tusindvis af kvindelige arbejdere, der organiserede sig før næsten nogen anden gruppe af arbejdere i Spanien.

Porten fra 1700-tallet

Facaden på en kongelig fabrik, der begyndte med at lave brændevin og spillekort, ikke tobak.

Udstillingslokalerne

Offentligt drevet fotografi og samtidskunst med gratis adgang under samme tag.

Sådan passer den ind i din tur gennem Lavapiés

La Tabacalera ligger på calle Embajadores, pulsåren, der går lige ned mod syd, og som i sig selv er et friluftsgalleri for gadekunst. Går du op ad gaden, når du på fem minutter Mercado de San Fernando og Plaza de Lavapiés; går du ned, La Casa Encendida og ringvejen. Og mod vest, ti minutter væk, ligger Ribera de Curtidores: Søndag formiddag når Rastro, søndagens loppemarked, næsten helt hen til døren.

Den ideelle søndagskombination er netop den: Rastro tidligt om morgenen, La Tabacalera midt på formiddagen for at sætte tempoet ned blandt vægmalerierne og bagefter en vermut i La Latina eller på Calle de Argumosa. Det er en af de bedste gratis oplevelser i Madrid.

Vil du forstå kvarteret omkring bygningen – hvorfor beboere fra mere end firs nationaliteter lever side om side her, hvad corralas (gamle lejehuse med svalegange omkring en gård) var, hvor navnet Lavapiés kommer fra – kommer Viavoys rute »Det multikulturelle Lavapiés« forbi her med en lokal guide, der fortæller dig det, mens du går, i dit eget tempo og uden forbindelse.

Ofte stillede spørgsmål

Har den altid været tobaksfabrik?

Nej, og det er netop det pudsige. Den blev bygget i slutningen af syttenhundredetallet efter ordre fra Karl III som Den Kongelige Fabrik for Brændevin og Spillekort; her destillerede man altså spiritus og lavede spillekort. Først i 1809, med Joseph Bonaparte, Napoleons bror, på tronen, blev den lavet om til tobaksfabrik … og den startede allerede med omkring otte hundrede cigarreras. Fra kort og brændevin til cigarer, inden for de samme mure.

Er det rigtigt, at cigarreras gjorde oprør?

Det kan du tro. Da rullemaskinerne i attenhundredetallet begyndte at komme og truede deres job, tav de ikke: der var opsigtsvækkende protester og endda episoder, hvor de gik løs på maskinerne med slag for at standse dem. Mere end én formand respekterede dem, for ikke at sige at han var en smule bange for dem. Derfor endte cigarreras som næsten en legende i arbejdernes Madrid.

Oplev Madrid og lyt i dit eget tempo

Oplev den med lokale guider, i dit eget tempo og offline.

Viavoy-appen

Flere steder i Madrid

Manuela Malasaña

Mercado de San Fernando

Mercado de San Miguel

Museo del Prado

Museo Reina Sofía

Museo Thyssen-Bornemisza