Cuenca er bygget på en meget smal klippekam mellem to kløfter, Júcar-kløften og Huécar-kløften, og den umulige geografi forklarer absolut alt: hvorfor husene svæver over afgrunden, hvorfor hovedtorvet er trekantet, hvorfor den gamle bydel er en række stejle stigninger, og hvorfor borgen ligger, hvor den ligger. Byen har været verdensarv siden 1996 og er en af de få spanske byer, hvor landskabet ikke er monumentets ramme, men dets årsag.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange dage skal man bruge på at se Cuenca?
Én hel dag dækker hele den gamle bydel: Torre de Mangana, Plaza Mayor, katedralen, Casas Colgadas med museet, Puente de San Pablo og borgen. Med to dage kan du også nå byens andre kunststiftelser, turen gennem Huécar-kløften og en udflugt til Ciudad Encantada, tredive kilometer væk.
Hvor tager man det klassiske billede af Casas Colgadas?
Fra Puente de San Pablo, gangbroen af jern, der krydser Huécar-kløften ret højt oppe. Derfra ser du husene fra siden med kløften nedenunder, og det er derfra, næsten alle kendte billeder af Cuenca er taget. Tidligt om morgenen eller om aftenen, når husene er oplyst, kan du tage det uden folk foran.
Er det hårdt at gå op til den gamle bydel?
Ja, der er en betydelig højdeforskel mellem den nedre by og den øvre gamle bydel, og derefter fortsætter den gamle bydel opad helt til borgen. Der findes en offentlig elevator, der forbinder de to dele, og også bybusser, og det fornuftige er at tage en af dem op og gå ned, i stedet for omvendt.
Kan man komme ind i Casas Colgadas?
Ja, i to af de tre: de huser Museet for Spansk Abstrakt Kunst, hvor adgangen er gratis. Det er den eneste måde at se dem indefra og kigge ud over afgrunden fra vinduerne. Det tredje hus rummer en restaurant. Tjek museets ugentlige lukkedag i forvejen.
Hvad er Las Turbas?
Optoget i de tidlige morgentimer langfredag, hvor hundredvis af trommer og trompeter flænser stilheden i den gamle bydel i et uafbrudt drøn. Det er en af de mest intense traditioner i Spaniens Semana Santa (påskeugen), og byen bliver fyldt, så hvis du rejser de dage, skal du reservere overnatning i meget god tid.
Hvad spiser man i Cuenca?
Bjerg- og vildtkøkken: morteruelo, en varm paté af vildt og svin; ajoarriero med klipfisk og kartofler; zarajos, lammetarme rullet om vinranker; gazpacho manchego, som er en gryderet med fladbrød og vildt og intet har at gøre med gazpachoen fra Andalusien; og til dessert alajú og resoli, den lokale likør.