Barcelona · Seværdigheder

Port Vell

Stille, grønt vand, master, der vugger, duften af salt og det lys, der kastes tilbage og bleger alting. Port Vell er den dør, gennem hvilken Barcelona i århundreder så ud mod Middelhavet, og også det bedste eksempel på den forvandling, byen gav sig selv til 1992: hvor folk i dag spadserer, lå der lagerbygninger, jernbanespor og en bymotorvej, der skilte centrum fra havet.

En by, der vendte ryggen til vandet

Det lyder underligt, men det er bogstaveligt: i store dele af 1900-tallet kunne en, der boede i Barcelonas centrum, ikke nå havet på en gåtur. Mellem byen og vandet lå en barriere af godskajer, depoter, værksteder og en jernbanelinje, og havnefronten var et lukket industriområde.

Endnu tidligere, for to hundrede år siden, var det her ikke engang en havn i moderne forstand: der var marsk, mudrede strande og fiskerhytter. Al den jord, du træder på her, er vundet fra havet ved opfyldninger i flere omgange gennem 1700-, 1800- og 1900-tallet.

Kajerne blev opkaldt efter deres last: Moll de la Fusta er tømmerkajen, hvor man lossede stammer og planker; der var også en kulkaj og en fiskekaj. Hver havde sit laug, sin rytme og sit karakteristiske snavs, og det ordforråd har overlevet, at faget forsvandt.

Operationen i 1992

De Olympiske Lege var påskuddet for en byomdannelse, der havde ventet i årtier: trafikken blev lagt under jorden, lagerbygningerne revet ned, promenaden åbnet, og Rambla de Mar blev bygget, den bølgeformede gangbro af træ, der krydser havnebassinet og åbner sig for at lade bådene passere.

Resultatet er omdiskuteret, med gode grunde for og imod. Byen vandt en sammenhængende offentlig havnefront på flere kilometer, som halvdelen af Barcelona i dag lever af; den historiske havn mistede næsten al sin havnekarakter og fik i stedet et indkøbscenter, et akvarium og fortøjningspladser til store lystyachter.

Det, der overlevede, er udsigten. Fra Moll de la Fusta, med blikket mod den anden side, får du det bedste perspektiv på havnefronten: Palau de Mar, tagene i Barceloneta og, længst væk, Torre del Rellotge over fiskerkajen.

Gå ikke glip af

Moll de la Fusta

Tømmerkajen. Hver kaj bar navnet på det, der blev losset dér.

Rambla de Mar

Bølgeformet gangbro af træ, der åbner sig for at lade bådene passere. Et direkte barn af 1992.

Alt dette var marsk

Den jord, du træder på, er vundet fra havet ved opfyldninger i flere omgange gennem tre århundreder.

De gotiske Drassanes

Skibsværfter fra 1200-tallet, hvor der blev bygget galejer. I dag Museu Marítim, og næsten tomt.

Sådan passer den ind i dit besøg i Barcelona

Den ligger for enden af La Rambla, ved siden af Mirador de Colom, og forbinder den historiske bykerne med Barceloneta på en flad gåtur på femten minutter. Den er sømmen mellem besøgets to halvdele.

En bemærkning om golondrinas, udflugtsbådene, der sejler fra kajen: de har to ruter, en kort rundt om havnemundingen og en lang helt til Port Olímpic. Den korte er billig og den eneste måde at se byen fra vandet på, sådan som de, der kom hertil, så den i århundreder.

Og den mest interessante bygning i området ligger ikke ved vandet, men over for: Drassanes Reials, de middelalderlige skibsværfter fra 1200-tallet, med gotiske stenhaller, hvor Aragoniens krones galejer blev bygget. Her ligger Museu Marítim, og det er noget af det mest imponerende og mindst besøgte i Barcelona.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor hedder den Moll de la Fusta?

Fusta betyder træ på catalansk, og kajen hedder sådan, fordi det var her, man lossede de stammer og planker, der kom med skib. Hver kaj havde sit fag: kulkajen, fiskekajen, tømmerkajen ... I årtier var det her et virvar af kraner og havnearbejdere, lukket af fra byen af en motorvej helt ude ved vandet. Den blev fjernet for lidt over tredive år siden, og først da kunne vi fra Barcelona igen komme helt ned til vores eget hav.

Og søjlen med statuen derhenne for enden?

Det er monumentet for Columbus, plantet for enden af La Rambla med blikket mod havet. Det blev rejst i slutningen af det nittende århundrede for at minde om, at Columbus, da han vendte hjem fra Amerika, gik i land i Barcelona og blev modtaget af de katolske monarker. Og her kommer den vittighed, vi her fra byen altid fortæller: man siger, at han peger mod Amerika, men hvis du følger hans finger, peger den snarere ud mod Middelhavet, mod hans fødeby Genova. Enhver må drage sine egne konklusioner.

Oplev Barcelona og lyt i dit eget tempo

Oplev den med lokale guider, i dit eget tempo og offline.

Viavoy-appen

Flere steder i Barcelona

Sant Pau del Camp

Santa Maria del Mar

Torre del Rellotge

Sagrada Família

Carrer de Montcada

Casa Vicens, Gaudís første hus