En eklektisk bygning med meget valenciansk modernisme, opført mellem 1917 og 1921, med næsten tre hundrede boder på mere end elleve tusind kvadratmeter. Den er stadig Alicantes mave. Og den gemmer byens dybeste sår: den 25. maj 1938 blev markedet bombet midt på formiddagen, fuldt af mennesker.
Markedsarkitektur
Den blev tegnet af Francisco Fajardo og Juan Vidal – den samme Vidal Ramos, der stod bag Casa Carbonell og paladset for provinsrådet (Diputación) – og opført mellem 1917 og 1921. Den er eklektisk med elementer af valenciansk modernisme: en stor fladbue ved indgangen, fialer og dekorative detaljer spredt ud over stenen.
Bygningstypen svarer til, hvad et kommunalt marked var i begyndelsen af 1900-tallet: en rummelig hal med jernkonstruktion og god ventilation, beregnet til at holde varerne friske, før der fandtes køling, og en monumental trappe, der giver den rang af offentlig bygning.
Her køber folk dagens fisk, grøntsager fra egnens køkkenhaver, turrón – Jijona ligger lige i nærheden –, saltet fisk og alt det, denne egn giver. Det er et formiddagsmarked, og det har stadig lokale kunder, ikke kun besøgende.
25. maj 1938
Den dag, midt under Den Spanske Borgerkrig, bombede det italienske luftvåben, der støttede Francos side, markedet midt på formiddagen, da det var fuldt af folk, der handlede ind. Flyene lettede fra Mallorca, kom overraskende ind fra havet, og der var knap tid til at slå alarm.
Resultatet var en massakre: over tre hundrede døde, heriblandt ti børn, og mere end tusind sårede. Det er et af de blodigste bombardementer af civilbefolkningen i hele krigen i Spanien, og det skete her, mellem disse boder, mod mennesker, der bare var gået ud for at handle.
I årtier fremstillede diktaturet det som en ulykke, og begivenheden blev holdt ude af den officielle fortælling. Den offentlige anerkendelse er ny: der står et mindesmærke på den nærliggende Plaza del 25 de Mayo, rejst i 2013, da der var gået femoghalvfjerds år.
Fra de baleariske baser blev byerne langs Middelhavskysten ramt igen og igen, fra Barcelona til Valencia. Den dag var det Alicantes tur, og derfor er det værd, når du går mellem boderne og hører dagens glade larm, at tænke et øjeblik på, hvad disse vægge har set.
Gå ikke glip af
Fajardo og Juan Vidal
Den samme arkitekt som Casa Carbonell og provinsrådets palads. Eklektisk med valenciansk modernisme.
Næsten 300 boder
Mere end elleve tusind kvadratmeter. Stadig byens mave, med lokale kunder.
Bombardementet i 1938
Over 300 døde og tusind sårede midt på formiddagen, med markedet fuldt. Et af krigens værste.
Skjult i årtier
Diktaturet fremstillede det som en ulykke. Mindesmærket blev rejst i 2013, femoghalvfjerds år senere.
Sådan passer det ind i dit besøg i Alicante
Det ligger ved Rambla de Méndez Núñez, midt i centrum, fem minutter fra Explanada. Du kommer forbi det, når du bevæger dig rundt i byen.
Gå om formiddagen, for det er da, det fungerer. Fra midt på eftermiddagen lukker det, og bygningen bliver stille. Og gå op ad trappen for at se facaden forfra: den er komponeret til at blive set derfra.
To minutter væk ligger Plaza del 25 de Mayo med mindesmærket for ofrene for det samme bombardement. At se de to steder lige efter hinanden er måden at forstå hele begivenheden på.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor kom flyene fra under det bombardement?
De lettede fra Mallorca, hvor Aviazione Legionaria havde sine flyvepladser. Derfor kom de ind fra havet, hurtigt og overraskende, og der var knap tid til at slå alarm. Fra de baleariske baser blev byerne på middelhavskysten ramt igen og igen, fra Barcelona til Valencia; den dag, på den værst tænkelige måde, var det Alicantes tur.
Gjorde de arkitekter mere for byen?
Det kan du tro. Juan Vidal, den ene af de to ophavsmænd, satte sit præg på halvdelen af Alicante. Det er ham, der står bag Casa Carbonell, det meget fotograferede hvide palæ, der troner over Explanada ved havnen, og også provinsrådets palæ. Så hvis du går rundt i byen, og noget forekommer dig særlig elegant, er der stor sandsynlighed for, at det kom fra hans tegnebord. En sand herre i Alicantes arkitektur.
