Langs de træbevoksede alléer, der fører ned mod floden, dukker der mellem jacarandatræerne bygninger op, som ser ud til at være hentet fra et andet kontinent: en kreolsk hacienda, en facade med inkamotiver, et lille kolonialt palæ. Det er de pavilloner, som de inviterede lande rejste til Den Iberoamerikanske Udstilling i 1929. De blev bygget til at holde nogle måneder og står her stadig næsten hundrede år senere, forvandlet til konsulater, fakulteter og museer. At gå en tur mellem dem er at komme rundt i det halve Amerika på et kvarter.
Det midlertidige, der blev
Den Iberoamerikanske Udstilling ville samle Spanien med dets tidligere kolonier, og hvert inviteret land byggede sin egen pavillon som visitkort. Der kom til at være mere end hundrede bygninger fordelt på nationale, regionale og tematiske pavilloner, spredt ud over parken og langs de omkringliggende alléer.
De fleste var tænkt som midlertidig arkitektur, nærmest kulisser. Men folk kunne lide dem, og flere lande valgte at overdrage dem til byen eller beholde dem som diplomatisk repræsentation i stedet for at rive dem ned. Sevilla gjorde det permanent, som skulle have været midlertidigt, og i dag præger den beslutning landskabet i hele denne del af byen.
Økonomisk var Udstillingen en katastrofe. Den åbnede i maj 1929 med en uhæmmet luksus, og i oktober samme år kom Wall Street-krakket. Byen sad i gæld i årtier. Til gengæld fik den parken, Plaza de España, Plaza de América og disse pavilloner: nok den værste finansielle transaktion og den bedste byinvestering i dens historie.
Hvilke du skal kigge efter
Perus pavillon, tegnet af Manuel Piqueras Cotolí, blander kolonial barok med inkamotiver og er blandt de bedst bevarede. I dag huser den Casa de la Ciencia under CSIC, det spanske nationale forskningsråd, med museum og planetarium: Du kan gå ind, og det er et af de mest givende besøg, hvis du rejser med børn.
Argentinas pavillon, tegnet af Martín Noel, blev færdig som den første og ligner en kreolsk hacienda med sin gård og sit tårn. Chiles, Colombias, Guatemalas, Mexicos og Uruguays pavilloner står også stadig, og i dag bruges de af universitetsfakulteter, konsulater og militære kontorer.
Om foråret foregår alt dette under blomstrende jacarandatræer: Alléerne dækkes af lilla i nogle uger i april og maj, og det gør jorden også. Det er et af de smukkeste syn i Sevilla, og det varer meget kort, så hvis du er der på det tidspunkt, skal du nyde det.
Gå ikke glip af
Perus pavillon
Kolonial barok med inkamotiver. I dag CSIC's Casa de la Ciencia med planetarium og åben adgang.
Argentinas pavillon
Den første, der blev færdig, i stil med en kreolsk hacienda, med gård og tårn.
Bygget til nogle få måneder
De var midlertidig arkitektur. Byen besluttede at beholde dem, og i dag er de konsulater og fakulteter.
Jacarandatræerne i april
Et par uger med lilla i alléerne og på jorden. Det varer kort og glemmes ikke.
Sådan passer de ind i dit besøg i Sevilla
Pavillonerne ligger spredt langs de alléer, der omkranser Parque de María Luisa, især mellem Plaza de América og floden. Den naturlige rute er at gå sydpå fra pladsen og så dreje mod Guadalquivir.
Næsten ingen af dem kan besøges indvendigt, fordi de er i brug, så dette er en tur for den udvendige arkitekturs skyld. Den klare undtagelse er Perus pavillon med sin Casa de la Ciencia og i mindre grad nogle få, der af og til åbner på åbent hus-dage.
For enden af ruten, ved floden, står Monumento a Elcano, der afslutter parken og på en måde afslutter hele historien: Fra dette sted ved Guadalquivir sejlede de skibe, der for første gang kom jorden rundt.
Ofte stillede spørgsmål
Og hvordan gik det Sevilla med den udstilling?
Økonomisk sådan midt imellem, for ikke at sige dårligt. Udstillingen åbnede i maj 1929 med en enorm luksus … og i oktober samme år kom krakket på børsen i New York, og hele verden sank ned i krisen. Udstillingen havde kostet en formue og efterlod byen forgældet i årevis. Men se på den lyse side: til gengæld for den gæld fik Sevilla denne park, Plaza de España og disse pavilloner. Nogle gange bliver de bedste arvestykker født af en dårlig forretning.
