Det er Spaniens mest indflydelsesrige renæssancepalads, og kun en fjerdedel af det blev bygget. Det oprindelige projekt omfattede en firkantet bygning med fire tårne og en gård i midten; én fløj blev rejst, og resten blev opgivet. Det fragment, med sine to tårne, sit gennembrudte øverste galleri og sin kam af skorstene, blev det forbillede, som snesevis af kastilianske paladser siden kopierede.
En fjerdedel af et projekt
Det blev påbegyndt omkring 1539 af den tredje greve af Monterrey, og tegningen er af Rodrigo Gil de Hontañón, den samme arkitekt, der stod bag den nye katedral og en stor del af Salamancas plateresk. Planen var en firkantet blok med et tårn på hvert hjørne og en indre gård.
Kun nordfløjen blev opført, med to af de fire tårne, og byggeriet gik i stå af mangel på penge. Det, der i dag ser ud som en lang og afbalanceret facade, er i virkeligheden bare én af siderne, og bygningen stod tilbage uden den gård og det volumen, der skulle give den mening.
Paradokset er, at fragmentet fungerede bedre end det planlagte hele. Kombinationen af en massiv nederste del, et gennembrudt øverste galleri og en afslutning med en kam viste sig så virkningsfuld, at den blev en type, og den blev gentaget over hele Kastilien i det følgende århundrede.
Det øverste galleri og skorstenene
Det afgørende element er galleriet på øverste etage: en sammenhængende arkade af segmentbuer, der letter hele den øverste del og bryder den tyngde, der ellers er typisk for Kastiliens adelige arkitektur. Under galleriet er muren praktisk talt glat, hvilket forstærker kontrasten.
Ovenover løber en gennembrudt kam, der afslutter bygningen som kniplinger i sten, og mellem den rejser skorstenene sig, behandlet som arkitektur og ikke som praktiske installationer: hver af dem er udhugget og komponeret, som var den et lille tempel.
Den behandling af taget er det mest italienske ved bygningen og det, der blev kopieret mest. I et land, hvor tagene som regel blev løst uden videre, var det en ny idé at beslutte, at silhuetten mod himlen var en del af projektet.
Gå ikke glip af
Kun én fløj blev bygget
Projektet omfattede en firkantet blok med fire tårne og en gård. En fjerdedel blev bygget, og resten blev opgivet.
Fragmentet blev forbilledet
Massiv nederste del, gennembrudt øverste galleri og kam: det skema blev kopieret over hele Kastilien i det følgende århundrede.
Skorstenene er arkitektur
Hver af dem er udhugget og komponeret som et lille tempel. Det var en ny idé at beslutte, at silhuetten mod himlen betød noget.
Tegnet af Gil de Hontañón
Den samme arkitekt, der stod bag den nye katedral og en stor del af Salamancas plateresk. Påbegyndt omkring 1539.
Sådan passer det ind i dit besøg i Salamanca
Det ligger på pladsen af samme navn, fem minutter fra Plaza Mayor, ved siden af ursulinernes kloster og et stenkast fra Casa de las Muertes og Plaza de los Bandos. I hele denne nordlige del er det adelige Salamanca samlet.
Det tilhører huset Alba og kunne i lang tid ikke besøges. For nogle år siden begyndte det at åbne for offentligheden i bestemte tidsrum og med rundvisning, så du kan se nogle sale med møbler, gobeliner og malerier fra familiens samling. Åbningstiderne er begrænsede.
Selv hvis du ikke går ind, er ydersiden besøget værd i sig selv, og det er en god idé at se den fra det modsatte hjørne af pladsen for at få hele silhuetten med tårnene og skorstenene tegnet mod himlen. Sidst på eftermiddagen gør stenen resten.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem var Rodrigo Gil de Hontañón?
En af de største arkitekter, Spanien har frembragt, søn af en anden genial stenhugger. Ud over dette palads var han bygmester på Salamancas nye katedral og havde fingrene i halvdelen af Kastilien. Og han byggede ikke kun: Han skrev en afhandling med sine egne regler for at beregne hvælvinger, noget yderst sjældent dengang. At have ham til at signere dit hus var som i dag at hyre verdens bedste arkitekt.
Og hvordan endte det hos huset Alba?
Gennem det sædvanlige spil i højadelen: bryllupper og arv. Med århundrederne endte grevskabet Monterrey og alt, hvad det rummede, hos huset Alba. Og der har du en pudsig rekord: Hertugerne af Alba samlede så mange titler gennem historien, at de stadig i dag er blandt de personer i hele verden, der har flest adelsnavne. Salamanca skylder dem et af sine smukkeste paladser.
