En facade af rød mursten med tre store hesteskobuer, der ligner et palads fra Tusind og én nat midt i en hvid by. For folk fra Cádiz er det ikke bare et teater: det er karnevallets katedral. Her holdes hver februar den officielle konkurrence for karnevalsgrupper, og i ugevis fyldes scenen af chirigotas, comparsas, kor og kvartetter, der med lune og kunstfærdighed synger om alt, hvad der er sket i verden.
Nymudéjar på asken af et andet teater
Det blev bygget mellem 1884 og 1905 på grunden af det tidligere Gran Teatro, der var brændt. Branden forklarer den lange byggetid og også ambitionen i resultatet: byen ville have en bygning, der ikke lignede noget andet, og bestilte en nymudéjarbygning i blank mur, som i Cádiz virker særlig iøjnefaldende.
Stilen ville genoplive formsproget i den mauriske arkitektur med moderne materialer og teknikker: hesteskobuer, synligt murværk i forbandt, gitterværk og geometriske friser. Den var meget på mode i Spanien i slutningen af 1800-tallet, og her blev den brugt i en usædvanlig skala.
Det bærer navn efter Manuel de Falla, komponisten, der blev født tæt herved, og som ligger begravet i katedralens krypt. Indenfor finder du den hesteskoformede sal, loftet malet af Felipe Abárzuza og plads til over tusind tilskuere.
Karnevallet, der bliver sunget
I Cádiz klæder karnevallet sig ikke ud, det synger, og det er den afgørende forskel fra ethvert andet karneval i verden. Grupperne forbereder i månedsvis repertoirer med egne tekster, og de konkurrerer i dette teater i en officiel konkurrence, der varer i ugevis, og som hele byen følger.
Der er fire kategorier, og hver har sine regler: chirigotas, de mest komiske og frække; comparsas, mere lyriske og med skolede stemmer; kor, der kører gennem gaderne på vogne; og kvartetter, der blander parodi og teater. Niveauet i de bedste tekster er overraskende højt.
Og de er skarpe. Sangene kritiserer magthaverne uden nogen form for hensyn, med navns nævnelse, og den tradition for politisk spot er det, der giver karnevallet dets karakter. Under diktaturet blev karnevallet endda forbudt og omdøbt til »Fiestas Típicas Gaditanas«, for at det kunne overleve. Folk i Cádiz blev ved med at synge, så godt de kunne.
Gå ikke glip af
Nymudéjar i rød mursten
Hesteskobuer og geometriske friser i en hvid by. Opført mellem 1884 og 1905 på grunden af et teater, der brændte.
Her synges karnevallet
Den officielle konkurrence for karnevalsgrupper varer i ugevis, og hele byen følger den. Fire kategorier med hver sine regler.
Tekster mod magten
Sangene kritiserer med navns nævnelse. Det politiske spot er det, der giver festen dens karakter.
Det var forbudt
Under diktaturet blev det omdøbt til »Fiestas Típicas Gaditanas«, for at det kunne overleve. Man blev ved med at synge alligevel.
Sådan passer det ind i dit besøg i Cádiz
Det ligger på Plaza Fragela, i den vestlige kant af den gamle bydel, ti minutters gang fra katedralen og fem fra La Caleta-stranden, som mod nord lukkes af Santa Catalina-fortet, og fra Parque Genovés. Det er den mest beboede og mindst turistede del af den gamle bydel.
Indersiden kan ses med billet til en forestilling eller på en rundvisning på faste tidspunkter, og det er værd at tage med, hvis det passer: den hesteskoformede sal og det malede loft er bemærkelsesværdige. Facaden kan du se på alle tider af døgnet, og den er en af de mest fotograferede bygninger i byen.
Hvis rejsen falder sammen med karnevallet i februar, forandrer byen sig fuldstændig: konkurrencen fylder teatret i ugevis, og gaderne fyldes af uofficielle grupper, der synger uden konkurrence og uden tilladelse. Det er da, Cádiz ligner sig selv mest, og også da, det er umuligt at finde et sted at bo.
Ofte stillede spørgsmål
Vidste du, at karnevallet engang var forbudt?
Under Francos diktatur blev karnevallet forbudt, og for at det ikke skulle dø helt, forklædte man det med et andet, uskyldigt navn: »Fiestas Típicas Gaditanas«. Folk i Cádiz blev ved med at synge, som de kunne, og da de fik friheden tilbage, fik de også navnet og deres skarpe vid tilbage.
