La Torreta er slottets højeste og ældste del, fæstningens kerne med sit hovedtårn. Her begyndte det hele for mere end tusind år siden, da muslimerne så det indlysende: den, der behersker denne klippe, behersker byen, bugten og alle de veje, der fører hertil.
En klippe, der var en hel egn værd
Muslimerne rejste den første fæstning i 800-tallet på Benacantil-bjerget og gav bjerget dets navn. Logikken er rent geografisk: det er en enligt liggende klippe på hundrede og tres meter, der rejser sig lige over havnen og behersker hele sletten. Intet bevægede sig på denne kyst, uden at man vidste det heroppe.
Datoen, som alle i Alicante kender, er den 4. december 1248, da tropperne under infanten Alfonso af Kastilien – den senere Alfonso X den Vise – indtog slottet. Da den 4. december er den hellige Barbaras dag, beholdt fæstningen for altid helgenens navn.
Et halvt århundrede senere, i 1296, tog Jakob II af Aragonien Alicante og indlemmede byen i Aragoniens krone, hvor den siden blev. Det ejerskifte er forklaringen på, at dette i dag er en valenciansk og ikke en murciansk by, og det blev afgjort heroppe.
Tre anlæg, tre århundreder
Slottet er opdelt i tre trinvise anlæg, det ene over det andet, og hvert af dem opstod på et forskelligt tidspunkt. La Torreta, på toppen, er det ældste, med den mest slidte sten og det mest uregelmæssige forløb, fordi det blev tilpasset klippen uden at rette den til.
Det mellemste anlæg er Filip II's værk og er allerede moderne artilleri. Det tredje, det nederste, er det, næsten ingen går ned for at se, og det er synd, for derfra forstår du helhedens skala: det er en af de største middelalderborge i Spanien.
Fra La Torreta overskuer du havnen, Postiguet-stranden og sletten, så langt øjet rækker. Det panorama på tre hundrede og tres grader er præcis grunden til, at denne klippe i århundreder var nøglen til egnen, og det er stadig den bedste udsigt i Alicante.
Stenen er altid varm og ru, og deroppe blæser der en konstant vind. Det er værd at blive stående en stund: det er stedet, hvor geografien forklarer hele byens historie uden brug for et eneste skilt.
Gå ikke glip af
Fæstning siden 800-tallet
Muslimerne så det indlysende: den, der behersker denne klippe, behersker byen, bugten og vejene.
Navnet kommer af en dato
Det blev indtaget den 4. december 1248, den hellige Barbaras dag. Helgenen fik slottet.
Tre trinvise anlæg
Hvert fra et forskelligt århundrede. La Torreta er det ældste og det, der følger klippen uden at rette den til.
Byens bedste udsigt
Havn, strand og slette på 360 grader. Det er grunden til, at denne klippe var så mange krige værd.
Sådan passer det ind i dit besøg i Alicante
Du kommer op med elevator fra en indgang hugget ind i klippen over for Postiguet-stranden, som er den bekvemme løsning og koster penge; i bil ad vejen op ad bjerget; eller til fods fra Santa Cruz-kvarteret, som er en krævende tur, men den smukkeste.
Den naturlige rute er at tage elevatoren op, se La Torreta først, gå ned til Filip II's anlæg med Patio de Armas og bymuseet og så gå til fods ned gennem Ereta-parken til Santa Cruz-kvarteret og Santa Cruz-kapellet.
Der er gratis adgang til anlægget; du betaler kun for elevatoren. Regn med to timer inklusive turen ned til fods, og kom tidligt eller sent: deroppe er der ingen skygge, og middagssolen om sommeren er ubarmhjertig.
Ofte stillede spørgsmål
Og hvem var den hellige Barbara, der har lagt navn til det hele?
En ung martyr fra kristendommens første århundreder. Traditionen fortæller, at hendes egen far spærrede hende inde i et tårn og til sidst halshuggede hende, fordi hun ikke ville give afkald på sin tro, og at et lyn i samme øjeblik slog ham ihjel. Derfor blev hun beskytter mod lyn, ild og eksplosioner … og, se nu bare ironien, endte med at give navn til en fæstning fuld af krudt og kanoner. Artilleristerne har hende som skytshelgen; sig ikke, at det ikke passer.
Hvorfor kalder man den infant Alfonso »den Vise«?
Fordi den infant, der var kriger som ung, med årene blev en af sin tids mest dannede konger. Han omgav sig med kristne, jødiske og muslimske lærde, satte gang i oversættelser, love og store værker om historie og astronomi og skrev de berømte Cantigas til Jomfru Maria. Han befalede endda, at rigets dokumenter skulle skrives på castiliansk og ikke på latin. Fra sværdet til pennen, alt sammen i ét og samme liv.
