Mad i Ronda: rabo de toro, migas og vin fra Serranía
Bjergkøkken midt i Andalusien, med vildt, langtidssimrede gryderetter og en oprindelsesbetegnelse, som næsten ingen kender. Hvad du skal bestille, og hvor du slipper væk fra turistruten ved broen.
Ronda ligger mere end syv hundrede meter over havet, omgivet af bjerge, og køkkenet ligner slet ikke kystens, selv om kysten kun er en time væk. Her er der hverken pescaíto (friturestegt småfisk) eller espetos, sardinspyddene fra stranden: her er der langtidssimrede gryderetter, vildt, pølser og skinker fra bjergene og et vinterkøkken, som klimaet forklarer. Det er nok det mest kastilianske køkken i Andalusien.
Ronda har sin egen oprindelsesbetegnelse for vin, Sierras de Málaga, med små vingårde i omegnen og rødvine fra højtliggende marker, som er lidt kendt uden for området. Det betaler sig at bestille lokal vin i stedet for Rioja, og det er billigere.
Rabo de toro og gryderetterne
Bjergkøkken, ikke kystkøkken.
Rabo de toro, oksehale, er den ret, man forbinder med Ronda, og logikken er indlysende i en by med den ældste og mest monumentale tyrefægterarena i Spanien. Den simrer meget længe med rødvin, grøntsager og krydderier, indtil kødet slipper benet af sig selv. En veltilberedt oksehale skærer man ikke: den falder fra hinanden.
Sopa de tomate rondeña ligner hverken gazpacho eller salmorejo: det er en varm, tyk gryderet med brød, peberfrugt og tomat, serveret med asparges eller med æg, og det er en vinterret. Bestiller du den og venter noget koldt, bliver du overrasket.
Migas er den anden klassiker, og de hører også bjergene til: gammelt brød smuldret i stykker, hvidløg, olie og paprika, stegt på panden, til krummerne er løse og sprøde, og serveret med chorizo, sideflæsk eller endda vindruer eller appelsin. Det er hyrdemad, mad til en kold morgen.
I jagtsæsonen, fra oktober til februar, kommer der hjort, vildsvin, agerhøne og kanin på bordet, næsten altid som gryderet. Serranía de Ronda er et vigtigt jagtområde, og det kan du mærke på menukortene i de seriøse restauranter.
1
Plaza del Socorro
📍 Mercadillo-kvarteret
Rondas sociale plads, to minutter fra tyrefægterarenaen, med udeserveringer og et lokalt publikum. Det er det fornuftige alternativ til ruten omkring Plaza de España, hvor priserne stiger, og menukortene gentager sig selv. Det er her, de folk, der bor i byen, spiser.
Et pejlemærke, når du skal orientere dig i Mercadillos restaurantkvarter: gaderne, der går herfra mod Plaza del Socorro, rummer en god del af byens restauranter, og de er ærligere end dem lige omkring broen.
Det er det kapitel, der overrasker mest. Serranía de Ronda har haft vinmarker siden romertiden, mistede næsten dem alle til vinlusen og forfaldet og har genvundet dem i de seneste årtier med små vingårde, der arbejder i højden, mellem syv hundrede og tusind meter.
Højden giver en betydelig temperaturforskel mellem dag og nat, og det er netop, hvad druen har brug for for at modne langsomt og bevare sin syre. Resultatet er rødvine med mere friskhed, end du venter i Andalusien, især af syrah, petit verdot og tempranillo.
Oprindelsesbetegnelsen hedder Sierras de Málaga, og flere vingårde omkring Ronda tilbyder besøg og smagning efter forudgående reservation. Det er små produktioner, der knap nok forlader området, så det er en af de ting, du kun kan smage, mens du er her.
Der findes også sød vin fra provinsen, af moscatel og Pedro Ximénez, selv om den tradition hører mere til Axarquía og selve byen Málaga end til bjergene. På vinkortet i enhver seriøs restaurant i Ronda står der lokale etiketter: det er værd at spørge.
Hvor du skal spise, og hvor du ikke skal
Lige omkring Plaza de España og Puente Nuevo ligger flest restauranter og også det største turistpres: laminerede menukort med fotos, identiske menuer fra det ene sted til det næste og mærkbart højere priser. Der er gode undtagelser, men det er klogt at se sig om, før du sætter dig.
Alternativet ligger fem minutter væk, i Mercadillo-kvarteret, omkring Plaza del Socorro og gaderne, der går ud fra den. Der spiser de folk, der bor her, priserne falder, og køkkenet er ærligere.
I den gamle bydel, syd for broen, er udvalget noget mindre, men der er nogle meget gode steder i gaderne omkring Santa María la Mayor, med rolige udeserveringer og uden trafikken over broen.
En bemærkning om tiderne: Ronda lever i høj grad af dagsturisterne, så fra klokken syv om aftenen tømmes byen, og flere restauranter lukker eller skærer ned på menukortet. Den, der overnatter her, finder en helt anden og noget mere behagelig by.
Et pejlemærke for restaurantområdet i den gamle bydel: gaderne omkring denne plads har et mindre udvalg end Mercadillo, men nogle meget gode steder, med rolige udeserveringer og uden den konstante trafik omkring broen.
Bjergkøkken, ikke kystkøkken: langtidssimret rabo de toro, sopa de tomate rondeña – som er varm og tyk, ikke kold –, migas med chorizo eller sideflæsk og vildt i sæsonen, fra oktober til februar. Det er nok det mest kastilianske køkken i Andalusien, og højden og klimaet i Serranía forklarer det.
Hvordan kender man en god rabo de toro?
På tilberedningen. Den simrer meget længe med rødvin, grøntsager og krydderier, indtil kødet slipper benet af sig selv. En veltilberedt oksehale behøver man ikke skære i: den falder fra hinanden med gaflen. Skal du bruge kræfter, har den ikke fået tid nok, og det er den mest almindelige fejl.
Findes der vin fra Ronda?
Ja, og det er noget af det mindst kendte ved området. Serranía har vinmarker i højden, mellem syv hundrede og tusind meter, inden for oprindelsesbetegnelsen Sierras de Málaga, med små vingårde, der laver rødvine med mere friskhed, end man ville vente i Andalusien. Flere tilbyder besøg og smagning efter forudgående reservation.
Hvor er det bedst at spise?
I Mercadillo-kvarteret, omkring Plaza del Socorro og gaderne, der går ud fra den, hvor de folk, der bor her, spiser, og priserne er rimelige. Området lige omkring Puente Nuevo har det største turistpres, med ens menukort og højere priser, selv om der også er gode undtagelser.
Hvad er sopa de tomate rondeña?
En varm og tyk gryderet med brød, peberfrugt og tomat, ofte serveret med asparges eller æg. Den har intet med gazpacho eller salmorejo at gøre, selv om navnet kan forvirre: det er en vinterret og en bjergret, og den overrasker alle, der bestiller den og venter noget koldt.
Er det værd at blive og spise aftensmad?
Ja, bestemt. Ronda lever i høj grad af dagsturisterne, og fra klokken syv om aftenen tømmes byen helt. Den, der overnatter her, finder rolige gader, udsigtspunkter uden mennesker og en by, der ligner meget lidt den, som middagstidens besøgende ser. Men flere restauranter skærer ned på menukortet.
Praktisk information
RettenRabo de toro, langtidssimret i rødvin. Er den tilberedt rigtigt, falder den fra hinanden uden kniv.
VinterSopa de tomate rondeña, som er varm og tyk, og migas med chorizo eller sideflæsk.
SæsonVildt fra oktober til februar: hjort, vildsvin, agerhøne og kanin, næsten altid som gryderet.
DrikkeVin fra DO Sierras de Málaga, fra højtliggende marker og med vingårde i omegnen, som du kan besøge.
HvorPlaza del Socorro og Mercadillo, ikke gaderne lige omkring broen.
ÅbningstiderFra klokken syv tømmes byen, og flere steder skærer ned på menukortet.
På kortet
🎧 Med Viavoy
Gå gennem Ronda og lyt i dit eget tempo
Download Viavoy og gå gennem Ronda offline, når du vil.