Mad i Cádiz: pescaíto frito, cazón og almadraba-tun
Hvorfor friturestegningen i Cádiz er en teknik og ikke bare en måde at tilberede hvad som helst på, hvad almadraba er, og hvor man spiser stående på gaden. Med markedet, der klarer frokosten.
Pescaíto frito har et dårligt ry uden for Andalusien, fordi det forveksles med at stege fisk, og det er ikke det samme. Her er det en teknik med strenge regler: et bestemt mel, olie ved meget høj temperatur, meget kort tid og øjeblikkelig afdrypning. Resultatet skal være tørt udenpå, saftigt indeni og uden spor af olie. Det er meget let at gøre det forkert.
I Cádiz spises pescaíto ofte stående og fra et kræmmerhus af papir, købt i en friturebutik og spist på gaden eller i baren ved siden af. Det er ikke uformelt: det er den traditionelle form.
Friturestegningen forklaret
Kikærtemel, meget varm olie og fart på.
Melet er ikke almindeligt hvedemel. Til friturestegningen i Cádiz bruges et særligt mel af durumhvede, i mange tilfælde blandet med kikærtemel, der suger mindre olie og giver den tynde, tørre skorpe, som ikke klumper. Fisken vendes i mel og rystes godt: overskuddet brænder på og bliver bittert.
Olien skal være meget varm, over hundrede og firs grader, og fisken kommer i og op igen i løbet af sekunder eller et par minutter, alt efter stykket. Hvis olien er lunken, suger fisken den til sig og bliver fedtet, og det er præcis det, der giver retten dårligt ry.
Og den spises med det samme. Friturestegt fisk venter ikke: den mister sin sprødhed på fem minutter, så i en rigtig friturebutik går den direkte fra olien til papiret og fra papiret til hånden. Det er grunden til kræmmerhuset.
Det, du bestiller: boquerones, chocos, cazón en adobo, puntillitas, acedías, pijotas og tortillitas de camarones. De sidste er en ret for sig og fortjener deres egen forklaring.
1
Mercado Central de Cádiz
📍 Plaza de la Libertad
Nyklassicistisk fra 1838 og stadig et rigtigt marked, med bugtens bedste fisk i boderne bagest og et område med barer, hvor du spiser det, du lige har set på disken. Det lukker midt på eftermiddagen og har lukket om søndagen. Byens bedste stop ved middagstid.
Pladsen med blomsterhandlerne og friturebutikkerne, og en af de hyggeligste i den gamle bydel. Her ligger nogle af byens mest traditionsrige friturebutikker, hvor du køber kræmmerhuset og spiser stående eller i baren ved siden af, sådan som man gør.
Cazón en adobo er den mest typiske ret for Cádiz af dem alle. Det er en lille haj med fast kød, der marineres i timevis i eddike, hvidløg, spidskommen, oregano og paprika, før den vendes i mel og steges. Adobo er ikke en dressing: det er en konserveringsmetode fra tiden før køleskabet, som blev hængende, fordi den smagte bedre.
Tortillitas de camarones er hvedemel og kikærtemel, forårsløg, persille og levende rejer – bittesmå, næsten gennemsigtige – stegt i en meget tynd dej, der breder sig af sig selv, når den rammer olien. En god tortillita er tynd, sprød og som kniplinger: er den tyk og blød, er den lavet forkert.
Og så den røde tun fra almadraba, som er denne kysts store råvare. Almadraba er en fønikisk fiskemetode, der stadig bruges mellem Conil, Barbate, Zahara og Tarifa: en labyrint af faste net forankret i havbunden, der fanger tunen på dens vandring mod Middelhavet, mellem april og juni.
Tunen parteres i mere end tyve forskellige stykker, hvert med sit eget navn og sin egen anvendelse – descargamento, tarantelo, morrillo, mormo, ventresca – og i sæsonen står den på alle menukort i provinsen. Det er den samme fisk, som romerne saltede lige her for to tusind år siden.
Hvor du kan spise, og hvad du skal drikke
Centralmarkedet klarer frokosten bedre end nogen restaurant: det er et rigtigt marked, med fisk fra bugten i boderne bagest, og det har et område med barer, hvor du spiser det, du lige har set på disken. Det lukker midt på eftermiddagen og har lukket om søndagen.
La Viña-kvarteret, mellem den gamle bydel og La Caleta, er kvarteret med de gamle friturebutikker og det mest søfartsprægede. Her spiser man stående, på gaden eller i baren, og det er her, den traditionelle form er bevaret bedst. Omkring Plaza de las Flores ligger der også friturebutikker med lange traditioner.
Til at drikke manzanilla fra Sanlúcar eller fino fra Jerez, begge fra mindre end en halv time herfra. Det er tørre, forstærkede vine, serveret meget kolde og i catavinos (de smalle sherryglas), og kombinationen med friturestegt fisk er en af de mest harmoniske i det spanske køkken. Det er helt i orden at bestille øl, men man går glip af noget.
Og i sæsonen to ting, du kun finder her: søpindsvin, der spises rå med en lille ske i vintermånederne, og ortiguillas, søanemoner overtrukket med dej og stegt, med en meget intens smag af hav, som deler vandene radikalt.
Et pejlemærke til at finde La Viña-kvarteret, der ligger mellem den gamle bydel og denne strand og er byens mest søfartsprægede: gamle friturebutikker, kvarterstemning og den bedste pescaíto frito i Cádiz. Et godt område til aftensmad efter solnedgangen ved La Caleta.
Lige her, i det romerske Gades, lå der saltningsfabrikker, der eksporterede garum og konserveret tun til hele riget. Det er den samme fisk, som almadraba i dag trækker op mellem april og juni, fanget med en metode, som fønikerne allerede brugte på denne kyst.
Det er en teknik med regler, ikke bare at stege fisk. Der bruges mel af durumhvede, ofte blandet med kikærtemel, der suger mindre olie; olien skal være over hundrede og firs grader; og fisken kommer i og op igen på sekunder. Den skal være tør udenpå, saftig indeni og uden spor af olie.
Hvad er cazón en adobo?
En lille haj med fast kød, der marineres i timevis i eddike, hvidløg, spidskommen, oregano og paprika, før den vendes i mel og steges. Adobo var oprindelig en konserveringsmetode fra tiden før den industrielle køling, og den blev hængende, fordi resultatet smagte bedre. Det er nok den mest typiske ret for Cádiz, der findes.
Hvad er almadraba?
En fiskemetode af fønikisk oprindelse, der stadig bruges mellem Conil, Barbate, Zahara og Tarifa: en labyrint af faste net forankret i havbunden, der fanger den røde tun på dens vandring mod Middelhavet, mellem april og juni. Tunen parteres i mere end tyve stykker, hvert med sit eget navn og sin egen anvendelse.
Hvordan kender man en god tortillita de camarones?
På tykkelsen. En vellavet tortillita er meget tynd, sprød og næsten som kniplinger, fordi dejen er meget tynd og breder sig af sig selv, når den rammer olien. Er den tyk, blød eller klumpet, er den lavet forkert. Den indeholder hvedemel og kikærtemel, forårsløg, persille og bittesmå, næsten gennemsigtige rejer.
Hvor er det bedst at spise i Cádiz?
Centralmarkedet klarer frokosten bedre end nogen restaurant, med fisk fra bugten i boderne og et område med barer. La Viña-kvarteret er kvarteret med de gamle friturebutikker og det mest søfartsprægede. Og omkring Plaza de las Flores ligger der friturebutikker med lange traditioner.
Hvad drikker man til pescaíto?
Manzanilla fra Sanlúcar eller fino fra Jerez, begge fremstillet mindre end en halv time herfra. Det er tørre, forstærkede vine, de serveres meget kolde og i catavinos, og kombinationen med friturestegt fisk er blandt de mest harmoniske i det spanske køkken. Øl er helt i orden, men man mister noget af charmen.
Praktisk information
TeknikkenMel af durumhvede og kikærter, olie over 180 grader og meget kort tid.
Hvad du skal bestilleCazón en adobo, tortillitas de camarones, chocos, puntillitas og acedías.
SæsonAlmadraba-tun mellem april og juni. Søpindsvin og ortiguillas om vinteren.
HvorCentralmarkedet ved middagstid, La Viña og Plaza de las Flores for friturebutikkerne.
DrikkeManzanilla fra Sanlúcar eller fino fra Jerez, meget kolde og i catavinos.
FormatetStående og fra et kræmmerhus af papir. Det er ikke uformelt: sådan gør man.
På kortet
🎧 Med Viavoy
Gå gennem Cadiz og lyt i dit eget tempo
Download Viavoy og gå gennem Cadiz offline, når du vil.