Efter så meget gylden sten en bygning af jern og farvet glas, lænet op ad bymuren med udsigt over floden. Industrimanden Miguel de Lis lod den bygge som bolig i begyndelsen af 1900-tallet, midt i jugendstilens storhedstid, og i dag rummer den Museet for art nouveau og art deco. Sydfacaden, en hel væg af farvede glasruder, er det mest anderledes, der findes i Salamanca.
Jugendstil lænet op ad en middelalderlig bymur
Beliggenheden er nøglen: bygningen blev rejst oven på bymuren og udnytter faldet ned mod Tormes, så den har to etager mod den gamle bydel og fem mod floden. Den asymmetri er det, der gjorde den store glasfacade mulig.
Bygherren var Miguel de Lis, en industrimand fra garveribranchen, der var blevet rig på handel, og den baggrund betyder noget: jugendstilen i Spanien var næsten altid en sag for det nye industriborgerskab, ikke for den gamle adel. At bestille et hus som dette i det gejstlige universitets-Salamanca i 1905 var en erklæring.
Konstruktionen er af jern med store åbninger, og hele sydfacaden er udført i farvede glasruder sat i metalrammer. Ved solnedgang, når solen falder ind fra floden, fyldes det indre af farvet lys, og den effekt er den bedste grund til at vælge tidspunktet for besøget med omhu.
Samlingen og en nyhed om åbningstiderne
Museet samler dekorativ kunst fra den sidste tredjedel af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet: glas af Lalique og Gallé, bronzer og elfenbensfigurer i art deco, smykker, møbler, vifter og en samling franske porcelænsdukker, som er blandt Europas bedste, og som forvirrer mange.
Det er en samling af kunsthåndværk, ikke af maleri eller stor skulptur, og det er dens karakter: brugsgenstande, hjemlig luksus og industrielt design fra en helt bestemt periode. Den er meget velopstillet, og du går den igennem på en time og et kvarter.
Bygningen har også aftenåbent i visse perioder, og det er den bedste måde at se den på: med glasruderne oplyst indefra er effekten udefra, når du kommer op fra floden, helt anderledes end om dagen.
Gå ikke glip af
To etager oppe, fem nede
Den hviler på bymuren og udnytter faldet ned mod Tormes. Den asymmetri gjorde den store glasfacade mulig.
En hel væg af glasruder
Sydfacaden er udført i farvet glas i metalrammer. Ved solnedgang fyldes det indre af farvet lys.
Dekorativ kunst, ikke maleri
Glas af Lalique og Gallé, bronzer i art deco, smykker og en samling porcelænsdukker blandt Europas bedste.
Bedst om aftenen
I visse perioder har den aftenåbent, og med glasruderne tændt indefra er effekten en helt anden.
Sådan passer det ind i dit besøg i Salamanca
Den ligger i den sydlige kant af den gamle bydel, oppe på bymuren, fem minutter fra katedralerne og to fra Huerto de Calixto y Melibea. Den ligger på den naturlige vej ned mod den romerske bro og floden.
Den fungerer godt som modspil: efter en formiddag med plateresk og barok giver en bygning fra 1905 med farvet glas øjet nyt fokus. Og det er et af de få museer i byen, der ikke handler om historie eller religiøs kunst.
Caféen har en terrasse over floden, som er et af de bedste steder i den gamle bydel til en pause, og du kan komme derind uden at gå ind i museet. Regn med en time og et kvarter til samlingen og en halv time, hvis du kun er ude efter bygningen.
Ofte stillede spørgsmål
Har dette palads altid været så smukt?
Langtfra. Efter Miguel de Lis' død gik huset fra hånd til hånd og endte halvt forladt, en ruin, med knuste glasmosaikker og jernet ædt op af rust. Sådan stod det i årtier, og der var en tid, hvor man endda overvejede at rive det ned. Heldigvis besluttede man at redde og restaurere det. Når du ser det stråle i solen, så tænk på, at det var et skridt fra at forsvinde for altid.
