En bakke over flodslyngen, hvor floden slikker klippen nedenunder: det er landsbyens ældste og mest strategiske sted, og her blev den muslimske alcázar, fæstningspaladset, anlagt for mere end tusind år siden. I 1000-tallet var den sæde for et taifa-kongerige styret af en berbisk familie, Banu Razín. Fra dem kommer navnet Albarracín.
Al Banu Razín, Razín-slægtens land
Stednavnet er gennemsigtigt, når man først ved det: Al Banu Razín, »Razín-slægtens land«, blev efterhånden forvansket i folkemunde, indtil det blev til Albarracín. Hver gang landsbyen bliver nævnt, bliver de berbiske herrer nævnt med, uden at nogen ved det.
Razín-slægtens rige var et af de mindre taifa-kongeriger, som al-Andalus splittedes op i, efter at kalifatet i Córdoba faldt i 1000-tallet. Lille, bjergrigt og svært at erobre overlevede det takket være geografien snarere end styrken.
Kig ud, og du ser den militære logik på to sekunder: herfra kontrollerede man floden, kløften og den eneste landtange, man kan komme ind i landsbyen ad. Den, der havde denne klippe, havde Albarracín.
Den uafhængighed varede længe. Selv under kristent styre underkastede landsbyen sig ikke: den var et selvstændigt herredømme, indtil kong Peter III af Aragonien i 1284 belejrede fæstningen og indlemmede den i Kronen. Mere end et århundrede uden at adlyde hverken Kastilien eller Aragonien.
Et maurisk kvarter under jorden
Udgravningerne har bragt et helt maurisk kvarter for dagen inden for anlægget: paladsets centrale gårdsplads og beboelsesrum, en hammam med dens hypokaust – badene og deres system med gulvvarme – og den gamle brønd.
Hypokausten er særlig interessant, fordi det er romersk teknologi, som de islamiske bade overtog og forfinede: varm luft, der cirkulerer under et gulv hævet på små søjler. Det er ikke almindeligt at se én bevaret i en bjergborg.
Alt det lever side om side med de ombygninger, som de kristne foretog senere, da borgen skiftede ejere. Anlægget er derfor en lagdeling, der kan læses: maurisk fæstning nederst, kristen tilpasning ovenpå.
Og skyttegangen er blevet et enestående udsigtspunkt over flodslyngen og bjergene. Det er sandsynligvis landsbyens bedste sted at se ud fra efter Torre del Andador.
Gå ikke glip af
Her begyndte landsbyen
Muslimsk alcázar over flodslyngen, for mere end tusind år siden, på det mest strategiske punkt.
Navnet kommer fra en familie
Al Banu Razín, »Razín-slægtens land«, berbiske herrer over et taifa-kongerige i 1000-tallet.
En hammam med hypokaust
Bade med gulvvarme, romersk teknologi overtaget af den islamiske verden.
Uafhængig indtil 1284
Hverken Kastilien eller Aragonien bestemte her, indtil Peter III belejrede fæstningen.
Sådan passer den ind i dit besøg i Albarracín
Den ligger over flodslyngen, i den ende af anlægget, der vender væk fra indgangen til landsbyen. Du går derhen gennem gaderne i den gamle bydel på omkring ti minutter fra Plaza Mayor.
Besøget tager omkring femogfyrre minutter med den arkæologiske del. Tjek åbningstiderne: der er organiseret adgang, og der er ikke åbent hele tiden.
Kombinér den med katedralen og Santa María-kirken, der ligger i samme del af landsbyen, og med turen op til Torre del Andador.
Ofte stillede spørgsmål
Og hvordan holdt Albarracín op med at være uafhængig?
Den holdt sig fri utrolig længe, men i 1284 belejrede kong Peter III af Aragonien fæstningen og tog den, så den blev en del af Aragoniens krone. Dermed sluttede en højst usædvanlig historie: et lille herredømme, der i mere end et århundrede hverken adlød Kastilien eller Aragonien.
